Jørgen Brøgger lever fortsat i håbet om, at der vil være Syddjurs borgere som vil føre Borgerlisten videre. Tirsdag ved Brøgger, om hans politiske passion har en fremtid. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Jørgen Brøgger lever fortsat i håbet om, at der vil være Syddjurs borgere som vil føre Borgerlisten videre. Tirsdag ved Brøgger, om hans politiske passion har en fremtid. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Borgerlistens svanesang?

Tirsdag bliver afgørende for Borgerlistens fremtid som politisk spiller i Syddjurs

En svanesang for fulde gardiner eller opbakning til at føre Borgerlisten Syddjurs videre?

Det er det egentlige tema, når Borgerlisten tirsdag 21. marts holder kombineret årsmøde/opstillingsmøde på Kulturhotellet i Rønde.

Partiets nuværende byrådsmedlem Peter Andersen har allerede meldt ud, at det er slut med lokalpolitik på første række for hans vedkommende.

Han afløste midtvejs i indeværende byrådsperiode tidligere Ebeltoft borgmester Jørgen Brøgger, der i en lang årrække har været Borgerlistens respekterede omdrejningspunkt.

Jørgen Brøgger måtte imidlertid af helbredsmæssige årsager trække stikket til byrådssalen, men er fortsat en aktiv del af Borgerlistens bagland, og ikke mindst han vil begræde, hvis konklusionen på tirsdagens møde bliver, at Borgerlisten ikke længere har en fremtid.

Borgerlige pragmatikere

Det er alt afgørende, at der dukker mange borgere op tirsdag aften og giver deres besyv med. Hvis Borgerlisten skal have en fremtid, skal der være tilpas mange, også nye og yngre kræfter, der mener, at der skal være et alternativ til de politiske partier ved kommunalvalget tirsdag 21. november 2017.

Det gør Jørgen Brøgger også opmærksom på i Borgerlistens nyligt udsendte nyhedsbrev:

"For alle partier og lister, der opstiller, er feltet af kandidater uhyre vigtigt. Og her har de politiske partier en klar fordel fremfor Borgerlisten. De har hver deres medlemsskare at ”tage af” (presse ?) til at opstille. Borgerlisten derimod er afhængig af, at ildsjæle med grobund i både det nære lokalsamfund, de bor i, og i det samlede ”store lokalsamfund”, Syddjurs Kommune, kan og vil se en fordel i at opstille alene ud fra netop hensynet til lokalsamfundets udvikling uden partipolitiske bindinger fra Christiansborg.”

Borgerlisten har dog aldrig forsøgt at sælge listen som upolitisk, men vedkendt sig, at man hører hjemme på den del af den borgerlige fløj, der hylder pragmatisme og realpolitisk indflydelse mere end den rene liberalisme og nationalkonservatisme.

De 95 procent

Jørgen Brøgger gør, hvad han kan i nyhedsbrevet for at placere Borgerlisten som et alternativ til de politiske partier.

Han fremhæver, som han har gjort det mange gange tidligere, at kun 5 procent af Danmarks befolkning er medlem af et politisk parti. Derfor er der 95 procent af vælgerne, der ikke kan opstille til et folketings- eller kommunalvalg.

“Hvis ikke Borgerlisten opstiller, er 95 procent af Syddjurs Kommunes borgere afskåret fra både at lade sig opstille og fra at være med til at beslutte hvem, der kan opstilles, - for at kunne yde en indsats for vores i øvrigt dejlige kommune.”

Tirsdag ved både han og listens koordinationsudvalg, om der er basis for at køre videre - eller om det er tid til at lukke og slukke.

Mødet begynder klokken 19.30.

Publiceret: 18. Marts 2017 19:51
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt