Kommunalvalg 2017
Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Vi er imod, at offentlige veje skal gøres til private fællesveje

Af Kai Pedersen, Jan Fischer, Anders Peter Rasmussen, Christian Haubuf, Hans Christian Baltzer og Ole Bollesen - den socialdemokratiske byrådsgruppe:

“Den socialdemokratiske byrådsgruppe i Syddjurs vil i forbindelse med kommunevalget 2017 foreslå, at man ruller den tidligere beslutning om at privatisere en række mindre villaveje tilbage. Ordningen skal først træde helt i kraft i 2018 – og derfor er der god tid til at gøre dette.

Det ny byråd bør have mulighed for at tage stilling til denne meget vidtrækkende beslutning. Vi mener, at det er forkert at ændre status på veje, som hele tiden har været offentlige. Borgere der har købt huse i den tro, at kommunen stod for vejens vedligeholdelse, og borgere der endda har en tinglysning på dette – bliver stillet helt urimeligt.

Vi mener, at det er moralsk forkert at ændre en vejs status med tilbagevirkende kraft. Om det også er forkert juridisk, ved vi ikke. Men moralsk finder vi det forkert at ændre en tinglyst ret – med mindre der er vigtige samfundsinteresser på spil. At spare en mindre sum penge ved at lade en hel række villaveje overgå til privatvej, kan vel næppe kaldes en ”vigtig samfundsinteresse.”

Dette er en meget vigtig politisk og moralsk beslutning. Derfor mener vi, at det ny byråd bør have muligheden for at tage stilling til sagen om private fællesveje.”

Publiceret: 05. Marts 2017 12:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112