Kommunalvalg 2017
Kim Lykke Jensen (SF), Syddjurs Byråd - medlem af Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)
Kim Lykke Jensen (SF), Syddjurs Byråd - medlem af Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Vi er alle Syddjurs

Af Kim Lykke Jensen, byrådsmedlem for SF i Syddjurs - kandidat til KV17:

“Politikerleden breder sig. Også her i Syddjurs. Ikke sjældent hører man udsagn som: Det er også den håbløse kommune - og de dumme politikere fatter ingenting. Andre siger: det er lige meget, hvem vi stemmer på – det bliver aldrig bedre.

Der er i tendenser til, at mange ser på kommunen som en fjende. En fjende, der vil udsulte de enkelte lokalsamfund – og som i øvrigt ikke sørger for at rydde sne til tiden.

Men husk på, at vi alle er kommunen. Kommune betyder fællesskab. Vores valgsystem gør, at vi 27 byrådspolitikere er borgernes repræsentanter.

Vi politikere er selv borgere her i Syddjurs. Fælles for os alle er, at vi vil det bedste for vores kommune. De fleste af os er i lokalpolitik med det formål at kæmpe for de ting, vi tror på. Men jeg kan garantere for, at vi 27 byrådsmedlemmer er uenige om mange ting:

  • Nogen synes, at en lav kommune- og ejendomsskat er vigtigst, når det gælder om at tiltrække nye borgere, mens andre af os mener, at en fremragende kommunal service for vores børn og svage medborgere er vigtigere.
  • Nogen synes, at det er uhyre vigtigt at give erhvervslivet de bedst mulige vilkår, mens andre af os mener, at det aldrig må ske på bekostning af naturen og miljøet.
  • Nogen synes, at det er vigtigt at centralisere i store enheder for at skabe en effektiv kommunal drift – eksempelvis inden indenfor ældreplejen og skole- og daginstitutionsområdet, mens andre af os mener, at decentrale enheder er styrke – også selv om det betyder en lidt dyrere enhedspris.
  • Nogen mener, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, og at vi ikke bør bekymre os om eksempelvis udledning af Co2, mens andre af os mener, at det er ved at være sidste chance, hvis vi skal redde vores klodes eksistens.
  • Nogen mener, at kommunen skal drives som en koncern, men andre af os mener, at vi som kommune har en særlig forpligtelse til at gå forrest på en række fronter – eksempelvis i forhold til at skabe flere praktikpladser for vores unge, i forhold til at sætte de kommunale medarbejderes ønsker i højsædet og lytte til deres bekymringer. 
  • Nogen mener, at beskæftigelsesindsatsen skal drives med stokkemetoden, mens andre af os mener, at guleroden er et bedre værktøj.
  • Nogen mener, at vi skal støtte op om udviklingen i bestemte dele af kommunen, mens andre af os mener, at vi skal kigge på kommunen som helhed og bakke op om de enkelte områders styrker.

Og sådan kunne man blive ved.

Det er derfor langt fra lige meget, hvem man stemmer på ved kommunalvalget i næste uge.

Det er muligt, at vi ikke gør, hvad der forventes af os. Hvis du har den holdning, så har du heldigvis muligheden for at stille op til kommunalvalget i 2021 for at ændre på dette forhold.

Det gælder nu i øvrigt alle, der har interesse i at yde en indsats for demokratiet og fællesskabet i Syddjurs.

Rigtigt godt valg til alle.”

 

Publiceret: 12. November 2017 19:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt