Kommunalvalg 2017
Peter Krog-Meyer. Foto: Lars Norman Thomsen
Peter Krog-Meyer. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Økologi – ja, på markedsdrevne vilkår

Af Peter Krog-Meyer, kandidat for Liberal Alliance KV17:

“I valgkampen tales og skrives der meget om økologi, f. eks økologiske madordninger. I Liberal Alliance mener vi ikke, at man skal tvinge økologiske madordninger igennem i institutioner og på plejehjem. Det skal være et valg.

Kommunen skal ikke tvangsindlægge borgerne til en bestemt madform. I Danmark producerer vi mange forskellige kvalitetsprodukter indenfor fødevareområdet. Hvorfor skal borgerne i Syddjurs ikke have disse valgmuligheder? I Liberal Alliance mener vi, at økologi er i orden som sådan, men det skal være på markedsdrevne vilkår.

Som med andre iværksættere støtter vi også økologiske projekter, men det skal være hjælp til selvhjælp.

Iværksætteri er nemlig hjerteblod for Liberal Alliance. Vi støtter op om iværksætteri - fødevareproducenter som andre virksomheder. Jeg slutter med et forbrugertips til når du køber ind: Læs hellere varedeklarationen, den siger mere end de mange mærkninger.”

 

Publiceret: 05. November 2017 09:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere