Kommunalvalg 2017
Uffe Lund Sørensen (th.), her i dialog med borgmester Claus Wistoft (tv.) og Carl Otto Christiansen, tidligere formand for Socialdemokratiet Syddjurs Vest. Dialogmødet handlede om Borgerservice og ikke om trafikforhold. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Uffe Lund Sørensen (th.), her i dialog med borgmester Claus Wistoft (tv.) og Carl Otto Christiansen, tidligere formand for Socialdemokratiet Syddjurs Vest. Dialogmødet handlede om Borgerservice og ikke om trafikforhold. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Ny adgangsvej til motorvejen gennem Skrald skov

Af Uffe Lund Sørensen, tidligere formand for Venstre i Rosenholm:

“Byrådsmedlem for Det Radikale Venstre Jan Kjær Madsen, har foreslået en rundkørsel ved Løgtenvejs udmunding i Kirkeholtvej. Den foreslåede rundkørsel løser ikke det daglige problem, men er kun symptombehandling på den overbelastede vej, der flere gange dagligt sander til, specielt morgen og aften.

Læs også: KV17 - debat Syddjurs: Rundkørsel ved Løgtenvej/Kirkeholtvej - ja tak

Nej, den eneste måde at løse trafikbelastningen er ved at etablere en ny vej mellem jernbaneoverskæringen ved Skrald og motortrafikvejen. For at lave så lidt indgreb i skoven foreslås vejen ført langs med jernbanen til motorvejsbroen over Kirkeholtvej, hvorefter den drejes ned til motorvejen og tilsluttes motorvejen ved en rundkørsel. Det nye vejstykke vil være ca. 1.1 km, og er halvt så lang som den nuværende vej.

Der er flere måder cykelstien kan føres til Løgten, alle helt uproblematiske.

Hvem skal i givet fald betale for denne vej. Syddjurs Kommune, Århus Kommune og bane Danmark, der ved vejens etablering undgår en jernbaneoverskæring, der dagligt passeres af 8-10 tusinde biler.

I øjeblikket holder bilerne i kø ved Kirkeholtvej, både morgen og aften. Til tider helt fra den anden side af jernbaneoverskæringen.

Det er en situation, der vil blive helt uholdbar når Letbanen begynder at køre, med tre til fire afgange i timen begge veje, altså en spærring af vejen en seks-otte gange i timen.

Det vil være et stort løft til udviklingen af Hornslet, der sammen med de øvrige byer i Rosenholm området står for ca. 70 procent af Syddjurs Kommunes befolkningsmæssige udvikling. Derudover er vejen direkte adgangsvej mellem Norddjursland og Århus.

Syddjurs Kommunes nuværende borgmester har sagt, at en af hans mærkesager ved det kommende valg er infrastruktur og befolkningsudvikling. Her er et helt oplagt sted at satse, da både befolkningsudvikling og infrastruktur går op i en højere helhed.

Det burde være overkommeligt både teknisk og økonomisk, og som nævnt med mindst muligt indgreb i skoven, da vejen vil følge jernbanesporet.”

Publiceret: 13. November 2017 15:56

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere