Kommunalvalg 2017
Ebba Grethe Møgelvang (tv.) og Michael Mikkelsen placerer Dansk Folkeparti i det politiske centrum, hvor fokus er på løsninger i stedet for soloudmeldinger. Foto: DF
Ebba Grethe Møgelvang (tv.) og Michael Mikkelsen placerer Dansk Folkeparti i det politiske centrum, hvor fokus er på løsninger i stedet for soloudmeldinger. Foto: DF
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Møgelvang & Mikkelsen med, når forandringens vinde blæser

Af Ebba Grethe Møgelvang, DF lokalformand og Michael Mikkelsen, DF kasserer. Begge kandidater til KV17:

"Makkerparret Møgelvang og Mikkelsen som er henholdsvis lokalformand og kasserer i bestyrelsen i Dansk Folkeparti tror på, at så ”vender vi Kajakken” som Kim Larsen så smukt sang engang.

Dansk Folkepartis motto – Tryghed – Tillid - det er muligt gælder for os om, at vi ønsker at arbejde for de brede løsninger i et nyt byråd, såfremt vi bliver valgt.

Vi vil gerne bedømmes på, hvordan vi behandler børn, unge, ældre, og vi ser det som vores kerneopgave at behandle folk på en god måde, uanset om man er hvid, kulørt, har rødt eller lyst hår. Vi ønsker ikke at stigmatisere folk, vi vil ikke sætte folk i bås. Kort sagt ønsker vi, at man behandler hinanden på en måde, der er til gavn for den enkelte borger, og velfærden må fordeles således, at alle kan have et værdigt liv og levestandard.

Vi ønsker IKKE at vores borgere bliver inddelt i et A og B hold.

Vores tilgang til det politiske liv er, at vi drives af, at vi må og skal finde løsninger sammen med de øvrige partier, således at vores mærkesager om velfærd kan dækkes ind og opfylde behovet.

Både inden for børn-, unge- og ældreområdet ønsker vi normeringerne skal tilpasses mere præcist end hidtil. Vi ønsker at opstår der nye behov for ekstra hænder, skal disse tildeles indenfor en frist på max 8 dage. Der skal ske strakstildelinger, som man så senere kan tilpasse løbende.

Vi ønsker inden for INKLUSION at der snarest sættes en undersøgelse i gang sammen med forældre, skoler og børn, således at vi kan få afdækket behovet for ekstra hænder. Vi vil ikke se på, eller høre mere om kedelige historier om børn, der svigtes i skolen. Dette gælder sådan set også alle de andre børn i en klasse. Vi vil have folkeskoleklasser, hvor børn trives, hvor både de stærke og svage elever får den undervisning, de har brug for. Den differentierede undervisning som er nødvendig, skal der tilføres flere midler til.

Vi ønsker ikke, at vores skoler er udsultede rent økonomisk.

Vi ser sådan på det, at investering i børn/unge er vores GULD i fremtiden, og mangler der penge til dette, så må vi sortere på budgettet.

Vi må sige: ønsker vi mursten eller mennesket kommer først.

Vi må også sørge for, at serviceniveauet er højt på ældreområdet. Her skal være pladser nok på plejecentre, i ældreboliger, i beskyttede boliger, hjælp ude i hjemmet hos dem, der ønsker og kan bo længst muligt i eget hjem. Det er ligeledes et ønske, at de offentlig ansatte får større frihed til at tilrettelægge eget arbejde, og vi ønsker nogle af de mange skemaer og papirer skal væk fra SOSU-assistentens arbejdsbyrde.

Registrering skal ikke erstatte tiden sammen med borgeren. Det giver ingen mening, hellere 10 minutter mere, så der er tid til omsorg og en snak, inden Sosu-en går videre til næste borger.

Dansk Folkeparti ønsker at styrke bosætning fremadrettet. Vi ønsker udstykning af erhvervs- og villagrunde og også områder til lejeboliger.

Vi ønsker en god Infrastruktur både på veje og indenfor den digitale verden.

Vi ønsker at udvikle en fremtidig Syddjurs Kommune, hvor fællesskabet, samfundets trivsel og borgernes ve og vel er det vigtigste for os. Det vil vi begge arbejde for i et nyt byråd.

Vi ønsker at arbejde for en stabil økonomi, og vi er begge to ”blå politikere med en social tilgang til livet.

Vi siger:

Kvalitet på børne/unge - og ældreområdet

Kvalitet på forenings- og fritidsliv

Styrke indsatsen for udvikling og erhvervsliv

Styrke bosætningen

Styrke de mindre landsbysamfund

Fordi det er vigtigt der er skoler, butikker, erhverv, fritidsliv i mange dele af vores kommune.

Møgelvang og Mikkelsen ”måske” jeres nye talerør i et nyt byråd."

Publiceret: 14. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt