Kommunalvalg 2017
Christoffer Pedersen. Foto: Lars Norman Thomsen
Christoffer Pedersen. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Hellere et godt argument end 500 underskrifter

Af Christoffer Pedersen (V), kandidat til KV17:

“Valgkampen kører – og næsten hver dag er der vælgermøder rundt omkring i kommunen.

Selv har jeg haft fornøjelsen af at deltage i debatter i Rønde og Ugelbølle og på både Viden Djurs og Rønde Gymnasium. Alle steder har vi haft gode debatter holdt i en god tone, spørgelysten har været stor, og jeg har alle steder fået rigtig mange input med videre.

Et af de temaer, der er blevet drøftet på flere vælgermøder, er borgerinddragelse. Men det der jo i virkeligheden er interessant, er jo ikke borgerinddragelse, men derimod borgerindflydelse. Borgerindflydelse handler om, at borgernes ønsker og forslag skal blive taget seriøst af de lokale politikere. I den forbindelse har bl.a. Alternativet ved flere lejligheder nævnt, at de gerne vil have, at 500 underskrifter fra borgerne pr. definition skal føre til, at en sag tages op på byrådets dagsorden. Det synes jeg er et sympatisk forslag, og hensigten er helt sikkert rigtig god, nemlig at få kommunens borgere mere direkte involveret i den demokratiske proces. Så egentlig vil jeg gerne bakke op om forslaget.

Jeg er dog lidt ked af, hvis forslaget virkelig er nødvendigt. Jeg mener, at byrådsmedlemmer i et repræsentativt demokrati som det danske jo netop har som sin fornemmeste rolle, at sikre at borgernes forlag, ideer og ønsker bliver hørt og taget seriøst. Og dybest set er der jo ikke ret langt fra borgerne til politikerne i Danmark – og da slet ikke i lokalpolitik.

Såfremt jeg bliver valgt i byrådet, vil jeg i hvert fald bestræbe mig på at lytte til borgernes ønsker. Og i den forbindelse vil det ikke kræve 500 underskrifter, men derimod bare et rigtig godt argument at få en sag på byrådets dagsorden.”

Publiceret: 12. November 2017 12:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt