Kommunalvalg 2017
Kirstine Bille (i midten9 svarer borgmester Claus Wistoft. Foto: Lars Norman Thomsen
Kirstine Bille (i midten9 svarer borgmester Claus Wistoft. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Demokrati tager tid, borgmester

Af Kirstine Bille (SF), 1. viceborgmester i Syddjurs Byråd, kandidat til KV17:

"Kære Borgmester

Det er absolut ikke ubelejligt for mig, at det går godt i kommunen. Det er et udslag af de løsninger og bredt funderede beslutninger, vi er kommet frem til ved fra hver vores ideologiske udgangspunkt at være villige til samarbejde. Det var vi i forrige periode, og det er vi i SF stadig.

Læs også: KV17 - debat Syddjurs: Er det rundkredspædagogik og konsensus du vil, Kirstine Bille?

Men vores tilgang til arbejdet er i udgangspunktet vidt forskellig. ”Virksomhed” er ikke et fy-ord i SF. Private virksomheder er gode og nødvendige og skaber arbejdspladser og økonomi. Kommunen er bare ikke en privat virksomhed. Vi skal ikke for enhver pris optimere indtjening og overskud. Kommunen skal levere velfærd på det niveau, fællesskabet beslutter. For børn, unge, voksne og ældre. Selvfølgelig med respekt for den økonomi, der er til rådighed. Altså omkostningseffektivt.

Og nej, Claus Wistoft! Vi skal ikke sidde i rundkreds. Men vi skal have respekt for, at demokrati tager tid og ikke skal forceres.

Der er forskel på, om man arbejder ud fra en holdning om byrådet som en effektiv bestyrelse for en koncern og for eksempel foreslår færre medlemmer i byrådet. Eller om man arbejder ud fra, at byrådet er borgere, der ud fra forskellige holdninger er valgt til at fremme udviklingen af fælleskabet. Færre medlemmer vil efter min mening svække demokratiet og gøre det svært for mindretal at få plads og indflydelse.

Jeg anerkender, at der i Syddjurs Kommune under din og kommunaldirektør Jesper Hosbonds ledelse er blevet yderligere tydelighed om lederes og medarbejderes ansvar og roller i organisationen, som beskrevet i det vedtagne ledelses- og medarbejdergrundlag (LMG).

Men vi oplever stadig medarbejdere, der efterlyser bedre mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af egen hverdag og lydhørhed over for deres meninger. Jeg er sikker på, at det vil der blive arbejdet videre med, uanset om du eller jeg eller en helt tredje skulle indtage borgmesterkontoret efter på tirsdag.

I forrige periode satte vi både af nød og af lyst gang i det vi kaldte medarbejderdrevet innovation. Et arbejde hvor alle afdelinger og medarbejdere var med til at finde nye måder at gøre tingene ”nemmere, bedre og billigere”. Det var med til at muliggøre den ”vending af skuden” og omlægning af kommunens økonomi, som var helt nødvendig. Vi oprettede et innovationspanel bestående af medarbejdere, ledere og politikere, som skulle fremhæve og anerkende de resultater, som medarbejdere overalt i kommunen skabte. Det var med til at skabe gejst, at projekter og forslag, der kom fra alle niveauer i kommunen, blev vidensdelt og videreudviklet. Dette panel er nu helt forsvundet.

Genopretning af økonomien var desværre i forrige periode det altoverskyggende fokus for at komme frem til den gunstige situation, vi er i i dag. Nu kan vi investere og skabe reelle forbedringer i den service kommunen yder til borgerne. Og det er godt. Og det gør vi i stor udstrækning i fællesskab"

Publiceret: 15. November 2017 08:21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere
Lokalvisen Folkebladet
Seneste
Lokalvisen Folkebladet
Mest læste
Lokalvisen Folkebladet
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt