Kommunalvalg 2017
Jesper Yde Knudsen er i front for Enhedslisten ved det kommende kommunalvalg. Foto: Lars Norman Thomsen
Jesper Yde Knudsen er i front for Enhedslisten ved det kommende kommunalvalg. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Borgmesterens velfærdsregnestykke lyver stort

Af Jesper Yde Knudsen, borgmesterkandidat, Enhedslisten Syddjurs:

"Claus Wistoft angriber i Adresseavisen Enhedslisten for usandt at påstå at Venstreborgmesteren fører en nedskæringspolitik. 

Når Enhedslisten taler om Claus Wistofts nedskæringspolitik, er det fordi Venstre med Claus Wistoft i spidsen i alle sammenhænge og specielt til budgetforhandlinger argumenterer for nedskæringer på velfærden. 

Ved de to første budgetforhandlinger i denne byrådsperiode lykkedes det at undgå store nedskæringer, men sidste år gik det anderledes. 

Sidste år traf traf et flertal i byrådet med Claus Wistoft i spidsen beslutning om: 

Nedskæringer for 6,72 mio. kr. om året på skoleområdet (det tal har ikke noget at gøre med at de justeringer der automatisk sker fordi der bliver færre børn). Det svarer til ca. 16 fuldtidsstillinger. Hertil skal lægges, at der lokalt skal spares mere på grund af den uretfærdige tildelingsmodel, der også blev indført for at spare penge.  

Nedskæring og efterfølgende privatisering af børnehaverne i Feldballe og Nimtofte. 

Lukning af plejeboligerne i Ringparken i Ryomgård af økonomiske grunde. 

Nedskæringer på hjemmehjælpen på 1,4 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i 2018. 

Man kan det virkelig passe, at serviceniveauet er faldet på en række områder (nedskæringer), når den samlede serviceudgift pr. indbygger ikke er faldet så meget? 

Det skyldes først og fremmest, at befolkningen i Syddjurs bliver ældre. Det er en udvikling, man ser over hele landet, men den er specielt tydelig i Syddjurs. Det er på mange måder en glædelig udvikling. Men selvom ældre er meget sundere end tidligere, betyder det alligevel, at den samlede udgift til ældreområdet stiger voldsomt.  

Men, er det så ikke rimeligt nok at afbalancere øgede udgifter på ældreområdet med nedskæringer andre steder? 

Det mener vi ikke i Enhedslisten. 

For det første er det ikke økonomisk nødvendigt. Der er over 200 mio. kr. i kommunens bugnende pengekasse og beløbet vokser løbende.  

For det andet har alle ret til en værdig alderdom og en ordentlig hjemmehjælp selvom der er blevet flere ældre. 

For det tredje er det rigtigt dumt at spare på vores børn. Det er dem der er forudsætningen for, at vi har en fremtid i Syddjurs. Det er specielt dumt, når nedskæringerne går ud over de lokalsamfund, der er så vigtig en del af Syddjurs og som netop skal være med til at trække børnefamilier til Syddjurs. 

Derfor vil Enhedslisten arbejde for en rød-grøn poltik, der udover at have styr på bundlinien også har visioner for vores natur, vores lokalsamfund, vores børn og vores ældre.  

Det kræver en anden borgmester."

Publiceret: 19. Februar 2017 15:55
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt