Kommunalvalg 2017
Lars Østergaard, formand for Børne- og Ungdomsudvalget
Lars Østergaard, formand for Børne- og Ungdomsudvalget
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Toubro - hvem har besluttet Epinion-undersøgelse uden at orientere formanden?

Af Lars Østergaard (V), Formand Børn- og Ungdomsudvalget Norddjurs:

"Børnetallet er hvert år faldet med omkring 80 børn de sidste 10 år, og det udfordrer skolerne.

På Toubroskolen går der aktuelt 66 elever (135 elever bor i distriktet), på Glesborg skole er der kun tilmeldt 2 elever til skolestart i 0. klasse, flere skoler er under kommunens administration etc. 

Venstre står uden for budgetaftalen i 2017, hvori der står, at BUU skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handlingsplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes.

Derfor havde BUU et møde den 25. januar 2017 med Toubroskolen.

Den 22. februar 2017 besluttede et flertal bestående af S og DF, at der skal udarbejdes en handleplan for Toubroskolen med dette indhold

  • En øget andel af elever skal gå i distriktsskolen. Målsætning om 80%
  • Samlæsning mellem klasser og ny måde at organisere undervisningen på.
  • Tilknytning af faglærer fra andre skoler til enkeltfag?
  • Forbedret skolevej
  • Aftale med Syddjurs om optagelse på Rosmus Skoles overbygning. 

Jeg vil undlade at kommentere de enkelte elementer i denne handleplan.

Venstre (Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard) og Enhedslisten var ikke med i denne handleplan, idet vi ønskede, at BUU burde se på den samlede skolestruktur, da der er flere skoler, som har udfordringer med et faldende elevtal. 

Den 3. maj 2017 var der inviteret til borgermøde på Toubroskolen, hvor borgmesteren (visioner) og jeg (fakta) kom med indlæg omkring skolens situation. 

Den 11. maj modtager BUU en mail fra forvaltningen, hvori der står:

På borgermødet den 3. maj om, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes, blev det foreslået (af S), at der igangsættes en undersøgelse af, hvad der er årsagerne hertil. Denne undersøgelse sættes nu igang. Epinion vil fra i morgen fredag den 12. maj og frem til og med medio næste uge tage kontakt til forældre med børn i Toubro Børneby distriktet i 0-6 klasse.  Epinion vil tage kontakt til både forældre, som har børn på Toubro skolen og forældre, som har valgt en anden skole end Toubroskolen. Der bliver arbejdet henimod, at resultaterne af undersøgelsen kan vedlægges dagsordenspunktet vedrørende en handleplan for Toubroskolen, som I skal behandle på jeres møde den 24. maj. Vi håber på, at svar procenten kan nå at blive høj nok frem til midten af næste uge, så undersøgelsen kan vedlægges.

Denne beslutning er blevet taget uden at involvere mig som formand for udvalget, og jeg ved ikke, om de øvrige BUU medlemmer har været involveret i denne beslutning? Jeg er uenig i, at Norddjurs skal bruge tid og penge på denne analyse. Og hvad skal den hjælpe? – Købe tid for politikere, der flygter fra deres ansvar og forsøger at trække tiden ud til efter et novembervalg?

Jeg tror ikke, at forvaltningen selv har taget denne beslutning for så at orientere udvalget bagefter. Hvem har så taget beslutningen uden om BUU? - Hvad koster analysen? - Hvor jeg finder det afsatte beløb i budgettet?"

Toubro – og måske øvrige skoler

Publiceret: 11. Maj 2017 21:22
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere