Kommunalvalg 2017
Lars Møller
Lars Møller
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: S vil arbejde for plejeboliger til ægtepar

Lars Møller (S), formand for Voksen og Plejeudvalget i Norddjurs:

“Socialdemokratiet vil arbejde for at par kan få en passende bolig på vores plejecentre i Norddjurs.

Hvis man som ægtepar eller samlevende par, i Norddjurs, har et ønske om at komme på plejecenter sammen, er det i dag kun muligt ved at man enten flytter ind i en en-personers bolig eller flytter ind i 2 boliger og dermed også betaler husleje for 2!

Jeg er sikker på, at det, for mange, er vigtigt at vide, at man, når man får plejebehov, så kan stadig bo sammen med den man elsker og har levet sammen med i lang tid.

Det giver tryghed og livskvalitet at vide, man stadig kan være sammen den, man elsker til det sidste og ikke skal adskilles eller bo meget trangt, fordi vi kun har indrettet vores plejecentre med en-personers boliger.

Derfor vil jeg og Socialdemokratiet i Norddjurs i den kommende valgperiode, arbejde for, at der på eller i tilknytning til vores plejecentre bliver etableret et antal plejeboliger i en størrelse som passer til 2 personer.”

 

Publiceret: 02. April 2017 12:02
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere