Kommunalvalg 2017
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Politikerne ved for lidt om lærernes arbejdstid

Af Lars Østergaard, Venstre, Formand Børn- og Ungdomsudvalget Norddjurs - kandidat til KV17:

"De kraftige angreb fra flere politikeres side mod lærernes arbejdstid på folkeskolerne i Norddjurs har vist sig fra flere politikeres side at bunde i manglende indsigt.

Det kom tydeligt frem på kommunalbestyrelsesmødet den 7. november, -men det er forståeligt, da skolerne er et komplekst område at sætte sig ind i ved siden af de øvrige arbejdsområder for kommunalbestyrelses-medlemmerne.

OK13

I lighed med lærerne ville jeg også blive sur, hvis jeg blev påtvunget en markant anderledes overenskomst, og jeg selv skulle betale for en måneds lockout. Her burde fagforeningen have betalt den manglende månedsløn.

Folkeskolereform

Reformen betød bl.a., at eleverne har fået et timetal på 30, 33 og 35 timer fra indskolingen til overbygningen.

Tilstedeværelse for lærerne

Den 19. maj 2014 fik lærerne en partnerskabsaftale, hvoraf det fremgik, at arbejdstiden skal fra og med skoleåret 2014/15 fordeles på 214 dage svarende til gennemsnitligt 39,25 timer per uge.

På dialogmøde den 26. januar 2015 om rammerne for planlægningen af skoleåret 2015/16 med deltagelse af DLF, BUPL, FOA, Skolelederforeningen, forvaltningen samt borgmesteren og formanden for børne- og ungdomsudvalget, blev det aftalt, at der skulle ses på flekstid.

Den 9. april 2015 blev der i forlængelse af et mødet den 26. januar 2015 indgået en aftale mellem DLF, Skolelederforeningen og forvaltningen om flekstid og fixtid for arbejdstiden for lærere i Norddjurs.  

Heraf fremgår bl.a.

  • Ledelsen fastlægger efter drøftelse i lokal MED fixtiden i forbindelse med skoleårets planlægning
  • Antal arbejdsdage skal tilrettelægges mellem 208-214 dage
  • Flekstiden fastlægges inden for en ramme på mellem 2 – 4 timer per uge
  • Arbejde i flekstiden foregår som udgangspunkt på arbejdsstedet

Det betyder

  • Skolerne kan planlægge et antal arbejdsdage på skolerne inden for rammen på 208-214 dage
  • Skolerne kan reelt planlægge, at en lærer forbereder sig hjemme i op til 4 timer om ugen inden for tidsrummet 06.00 – 17.00

Hvorvidt det kan lade sig gøre på for den enkelte lærer på den enkelte skole, at en lærer arbejder hjemme i op til 4 timer om ugen, blander BUU (børne- og ungdomsudvalget) sig ikke i.

BUU tager for givet, at der bliver levet op til skolereformen, teammøder med mere."

Publiceret: 08. November 2017 17:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

ANNONCER
Se flere