Kommunalvalg 2017
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Lars Østergaard, nuværende udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Kom nu ud af busken borgmester

Af Lars Østergaard, Venstre, formand Børn- og Ungdomsudvalget Norddjurs - kandidat til KV17:

"Borgmesteren trækker det sikre ”følelseskort” i stedet for at forholde sig til mit forslag om at flytte Djurslandskolen til Glesborg Skole.

Læs også - KV17: Tre ting afgør børnebyernes fremtid i Norddjurs

KV17 - debat Norddjurs: Flyt Djurslandsskolen til Glesborg Skole

Derved får vi lukket, Damgården, Stenvad og Djursvej. I alt 3 gamle og utidssvarende bygninger. Ørum skole kan få den nødvendige plads, og de ulovlige barakker kan fjernes. Glesborg sikres en ny stor institution i byen. Hvad mener du om den idé, borgmester?

Din hidtidige vej har fejlet.

  • Forældrene bad selv om at få lukket Voldby skole
  • Socialdemokraternes planer - om at bruge 50 millioner kroner på at flytte Djursland skolen fra ovenstående adresser til den nedlagte Voldby skole - er en dyr og dårlig løsning
  • Vi skulle ned på 7 børnehavebørn i Bønnerup, før institutionen blev lukket. Det var i flere år en kostbar institution at drive, idet den fik betaling for at have 35 børn.
  • 10. klasses centret kunne ikke flyttes over på Kattegatskolen Åboulevarden, selvom der stod 7 tomme lokaler klar
  • Skal jeg fortsætte med eksempler?

Jeg elsker også Djursland, hvor jeg for mange år siden blev født i Rimsø. Byen havde sin egen landsbyskole i 1960erne med lærer Fru Christiansen, der kørte sammenlæste klasser.

Jeg tænker positivt tilbage på min egen skoletid på Vestre skole og Grenaa Gymnasium, fritidsjob, naturen, livet i og omkring Grenaa.   

Jeg vil gerne bidrage til at få Djursland og min by Grenaa til at blomstre igen. Jeg helt enig med Jan i, at det har stor betydning for Grenaa og Norddjurs, hvem der sidder som borgmester de næste fire år." 

Publiceret: 26. September 2017 22:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere