Kommunalvalg 2017
Torben Bach Sørensen, Borgerlisten Norddjurs
Torben Bach Sørensen, Borgerlisten Norddjurs
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Et politisk svigt, der vil noget

Af Torben Bach Sørensen, kandidat til KV17 for Borgerlisten Norddjurs:

"KÆRE SKOLEBØRN: ENDNU ENGANG SYLTES JERES FREMTID 

Jeg overværede lørdag den 11. nov - facebook debatten - på Kattegatcentret.

For gud ved hvilken gang - afslørede kandidaternes deres forvirring og manglende mod på skoleområdet.

Kun Venstre har mod til at "skeje" lidt ud. Lars Østergaard, udvalgsformand for skoleområdet, har vist mandsmod og tager upopulært ansvar for sit område.  

Han har overtaget tidligere borgmester - Borgerlistens Torben Jensens mod og påpeger ansvarsfuldt: 

"DET GÅR DÅRLIGT PÅ OMRÅDET. VI SKAL GØRE NOGET."

Den nuværende borgmester overlader bare ansvaret til forældrene. "I skal bakke op om de små skoler", siger han og lukker øjnene for problemerne.

Resten af kandidaterne følger trop. "Uha - uham vi skal ikke have klinket noget, vi mister bare stemmer". Tyndt. 

Når de stærkeste af forældrene så alligevel ikke bakker op, men sender deres børn i private skoler eller til de bedste skoler i kommunen, går kommunalbestyrelsen i "flyverskjul".  

Antallet af børn er faldet med ca 15-20 pct. siden sidste valg.  

Vi har imidlertid de samme antal skoler. Lærerne melder sig i stigende omfang mere syge, og alt for mange børn får stadig dårlige karakterer - og er ikke klar til fremtiden. 

Bortset fra Lars Østergaard gør Kommunalbestyrelsen intet. Absolut intet. 

De er bange for vælgerne. De frygter det er upopulært at røre området og lukke skoler. Derfor sidder de på hænderne og efterlader forældrene, lærere og skolebørn forvirret tilbage.  

Utrygheden breder sig, medens kommunalbestyrelsen slapt håber på genvalg. 

VÆRST AF ALT: 

De resourcestærke forældres børn skal som nævnt nok klare sig.  

Det er de resourcesvages børn man svigter. 

DEM DER VIRKELIG HAR BRUG FOR EN GOD SKOLETID OG GODE FAGLIGE FORUDSÆTNINGER. 

Kommunalbestyrelsen burde sætte skolebørnenes tarv og fremtid højere end næsten noget som helst andet.  

Faglige kundskaber er helt aførende - uanset det kan være hårdt for små samfund - hvis en lille skole må lukkes. 

Bare ikke i Norddjurs, hvor flertallet og borgmesteren er stolte over ikke at tilpasse skoleområdet. 

Det roser man sig nemlig af i medierne - og glemmer behændigt Voldby Skoles forældre, der selv tog affære, da kommunalbestyrelsen endnu engang svigtede børnene i Norddjurs. 

DET ER ET POLITISK SVIGT DER VIL NOGET."

Publiceret: 20. November 2017 13:13

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt