Kommunalvalg 2017
Benny Hammer, arkivfoto
Benny Hammer, arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: De Konservative opfordrer Norddjurs Kommune til at deltage i nyt skoleforsøg

Af Benny Hammer, Det Konservative Folkeparti, viceborgmester i Norddjurs og borgmesterkandidat til KV17:

Landets kommuner kan nu ansøge om, at deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som regeringen i et rammeforsøg vil give mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. De lokale konservative i Norddjurs støtter selvfølgelig op om initiativet  og tager nu sagen op lokalt for at få Norddjurs Kommune med i forsøget.

Siden folkeskolereformen  blev  vedtaget, har vi konservative gang på gang ønsket mere fleksibilitet i folkeskolen.  Nogle steder er skoledagene blevet for lange, og måske skal mere faglighed prioriteres højere, og derfor glæder vi os til at se, hvilke muligheder dette kunne give vores  folkeskoler i Norddjurs Kommune.

De nye forsøg skal foreløbigt  løbe i to år, men hvis interessen er til stede, og hvis resultaterne følger med, har man allerede fra konservativ side på Christiansborg erklæret sig åben over for at udvide ordningen yderligere.

Dette er et godt og nødvendigt skridt på vejen mod en bedre og mere målrettet hverdag i landets folkeskoler. Det er vist ikke ikke nogen hemmelighed, at den nye understøttende undervisning, som fra flere sider har fået kritik for ikke at være faglig nok, aldrig har været designet helt efter De Konservatives hoved. Derfor er vi selvfølgelig særligt interesserede i, om vi lokalt eksempelvis kan konvertere UU-timerne til bedre indhold - det kunne eksempelvis være turboforløb for fagligt svage elever eller andre pædagogiske tiltag, der kan styrke fagligheden.

Regeringen understreger i øvrigt, at eventuelt sparede penge skal bruges krone for krone på at højne kvaliteten i skolen på andre måder.

Vi er meget glade for, at der ikke er tale om en spareøvelse. Pointen er at give mere frihed til skolerne til selv at indrette skoledagene mest hensigtsmæssigt. Først og fremmest handler det om at få mere faglighed i folkeskolen."

Publiceret: 08. April 2017 13:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere