Kommunalvalg 2017
Leif Lahn Jensen (th), her sammen med sin spindoktor Jeppe Würtz Petersen under valgkampen i juni 2015. Foto: Lars Norman Thomsen
Leif Lahn Jensen (th), her sammen med sin spindoktor Jeppe Würtz Petersen under valgkampen i juni 2015. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat: Hvorfor skal sønnike køre i Lamborghini hen til ældrecentret?

Af Leif Lahn Jensen (S), MF, valgt i Djurskredsen:

“Hvorfor er det så vigtigt for regeringen at give flere penge til dem, som har mest i dette land, via uretfærdige skattelettelser?

Hvorfor er det langt vigtigere end at bruge flere penge til velfærden, at give trængte kommuner og lokalpolitikere en hjælpende hånd, så de kan levere en bedre service overfor borgerne?

Hvis jeg stillede op til lokalpolitik, ville jeg blive stiktosset på regeringen. For det virker som om, regeringen slet ikke har lyttet til kommunerne, og slet ikke har set alle disse historier, der har været i medierne. Lyttet til forældre som ikke var trygge ved at aflevere børnene, fordi der er for få pædagoger i børnehaven. Lyttede til kommunerne som foreslog at spare på de ældre, så de ældre kun ville få hjælp til at komme ud af sengen en gang om dagen.

Jeg syntes, det er unfair, og jeg vil bestemt håbe, at alle lokale kandidater fra de borgerlige partier og ikke mindst fra Dansk Folkeparti vil arbejde imod det og forhindre det.

Hvorfor er det vigtigt, at sønnen kan køre i en stor flot  Lamborghini hen til ældrecentret, når hans mor ikke kan få en ordentlig service? Kan vi være dette bekendt, når vi faktisk har råd til andet?

Jeg mener helt klart, at vi har tre udfordringer, vi skal løse først.

For det første skal vi styrke vores alle sammens velfærd og sikre dette før alt andet.

For det andet mangler mange arbejdspladser gode faglige hænder. Her er løsningen ikke at spare på uddannelse som denne regering gør, men tværtimod det modsatte.

For det tredje skal vi skabe tryghed for den helt almindelige dansker og løse bandekonflikten, samt sikre et godt forsvar med den usikre verden vi lever i.

Men dette har regeringen åbenbart ikke forstået, men det gjorde de jo heller ikke sidste gang de var til.”

Publiceret: 31. August 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere