Fra v: Tangentmafiaen og jubilarerne  Birgit Juhl (tv) og Eva Rauff Knudsen omkranser Kulturskolens leder Christen Frost
Fra v: Tangentmafiaen og jubilarerne Birgit Juhl (tv) og Eva Rauff Knudsen omkranser Kulturskolens leder Christen Frost
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kulturskolen: Tangent-mafiaens jubilæum

Fredag 11. marts fejrede Eva Rauff Knudsen og Birgit Juhl henholdsvis 32 og 25 års jubilæum i Kulturskolen Syddjurs.

Kulturskoleleder Christen Frost hyldede de to veteraner i den djurslandske musikskoleverden med betegnelsen 'vores fremragende tangent-mafia'.

Eva Rauff blev ansat i den daværende Rosenholm Musikskole i 1984 og Birgit Juhl i 1990, da Merete Kobberøe Søgaard var blevet leder af den. Siden har de begge rundhåndet delt ud af deres musikglæde og pianistiske færdigheder til hundredvis af børn, unge og voksne elever. I sin tale til de to jubilarer fremhævede Merete Søgaard deres gode samarbejde og aldrig svigtende engagement.

Eva Rauff Knudsens nok kendteste elev er Anne Mette Iversen fra Hornslet, som hun underviste i 10 år, inden Anne Mette via musikkonservatoriet i Aarhus fortsatte sin internationale karriere som jazzmusiker og –komponist i New York. Birgit Juhl har også sendt mange elever videre til bl.a. Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Hun er ikke mindst et kendt ansigt som frontfigur ved nogle af Kulturskolens arrangementer, og mange husker hende fra de år, hvor hun førte an med afrikansk trommedans og –sang i Madsens Telt på Rosenholm Festival.

Christen Frost fremhævede i sin tale de to pianisters musikalitet, pædagogiske færdigheder, store arbejdsindsats og kollegiale egenskaber.

Publiceret: 22. Marts 2016 11:51
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt