Ebeltoft spiller en væsentlig location-rolle i forfatteren og katastrofeeksperten Rasmus Dahlbergs nye roman‘Pandoracellen’.
Ebeltoft spiller en væsentlig location-rolle i forfatteren og katastrofeeksperten Rasmus Dahlbergs nye roman‘Pandoracellen’.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kultur: Ny roman om atomkrise i Ebeltoft

Hvad ville der egentlig ske, hvis et russisk atomskib gik på grund ud for Ebeltoft og kunne eksplodere når som helst? Det afprøvede Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet ved den nationale krisestyringsøvelse i november 2015

Af Janni K. Nielsen

Der er risiko for atomkrise, der flyder containere rundt i havet, hvor færgefarten mod Sjælland bevæger sig, og foran rådhuset i Ebeltoft demonstrerer borgerne mod statens håndtering af den noget presserende krise, mens katastrofeturister strømmer til for at se det brændende skib ud for kysten ved Hjelm. Og hvad gør man så?

Det giver forfatteren og katastrofeeksperten Rasmus Dahlberg, der også var med til at udforme krisestyringsøvelsen i 2015, et bud på i sin nye roman‘Pandoracellen', der er inspireret af øvelsen.

“Jeg har været med til at udvikle et krisestyringskoncept, som hedder ‘Pandoracellen', som findes i virkeligheden. Det har jeg kombineret med scenariet fra øvelsen i 2015, og det er det, bogen tager afsæt i. Cellen er en særlig enhed af mennesker, der sidder under en krise og overvejer, hvad der kan ske,” forklarer Rasmus Dahlberg, der selv var en del af cellen under øvelsen i 2015.

“Det er de lidt skæve typer, der tænker ud af boksen og tør gå mod strømmen, som sidder i denne gruppe,” forklarer forfatteren.

Optaget af katastrofer

Rasmus Dahlberg har beskæftiget sig med katastrofer i mange år, og selvom katastrofer normalt ikke er noget, vi mennesker nyder at gå rundt og tænke på, så er det noget, han er meget optaget af.

“Jeg sidder på Københavns Universitet med en flok katastrofenørder, og det er ikke skræmmende for os at arbejde med, fordi vi får nogle af de her situationer afmystificeret. Beredskab er meget interessant, fordi det siger noget om, hvad vi prioriterer. Der er også et paradoks i beredskab i sig selv, fordi det er dyrt at have, og det bedste, der kan ske, er, at vi aldrig kommer til at bruge det,” forklarer Rasmus Dahlberg.

Nye bind på vej

I år kommer der en ny øvelse, hvis indhold indtil videre holdes hemmeligt, men forfatteren er også denne gang med i udviklingen af krisescenariet, som endnu engang skaber inspiration til romanskrivningen.

“Den nye øvelse kommer nok til at udgøre grundstammen i bind to, hvor vi følger samme personer i Pandoracellen men på en ny location og med et nyt emne,” lyder det fra Rasmus Dahlberg.

Bogen om krisen ved Ebeltoft er udkommet den 22. marts, og hvornår bind to er klar, vides endnu ikke, men forfatteren håber på at kunne skrive nye romaner i takt med de tilbagevendende øvelser, som foregår hvert andet år.

“Min tanke er at veksle mellem øvelser og nogle situationer, jeg selv finder på, så jeg kan sende en ny bog ud hvert år. Bind tre kommer nok til at foregå på Island, hvor jeg har boet og undervist. Det er et fantastisk land, som er meget erfarne med at håndtere kriser,” afslutter Rasmus Dahlberg.

Publiceret: 30. Marts 2017 14:36
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!