Leonard Cohen: ¨“There is a crack in everything / That’s where the light gets in.”
Leonard Cohen: ¨“There is a crack in everything / That’s where the light gets in.”
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kultur: Livet er en gåde, løsningen står på bagsiden

Mennesket er en gåde, mente både Fjodor Dostojevskij og Leonard Cohen og flere med de to

  • Sogneaften om Fjodor Dostojevskij og Leonard Cohen
  • Tirsdag 16.januar 2018 kl. 19.30 i Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde

Findes er et link fra Den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij (1821-1881) og til den canadiske digter, forfatter, sangskriver og sanger Leonard Cohen (1934-2016)?

Så absolut mener sognepræsterne Christina Philipstatt, Grenaa og Peter Danielsen, Rimsø.

Mennesket er ikke en afhandling - Mennesket er en gåde, påstod Fjodor Dostojevskij.

I 1970'erne og indtil sin død gjorde forfatteren, komponisten og sangeren Leonard Cohen det samme.

Dostojevskij var stærk ortodoks kristen, Leonard Cohen kristuselskende jøde og buddhist. Begge beskæftiger de sig med tanken om det polyfone menneske. Det, at forfatteren ikke har ét talerør, men kommer til orde gennem mange forskellige “stemmer”.

Ved en sogneaften tirsdag 16. januar i Egegaard, Rønde, vil Christina Philipstatt og Peter Danielsen tage tilhørerne med på en litterær rejse ind i de to forfatteres værker: Dostojevskijs 'Forbrydelse og straf' og 'Brødrene Karamassov' og Cohens særlige univers, der rummer masser af referencer til både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og trækker på det bibelske billedunivers.

Peter Danielsen har siden studietiden beskæftiget sig indgående med Leonard Cohen og har i en årrække været en del af den musikalske trio 'Brothers of Mercy' som udelukkende spiller sange af Leonard Cohen.

Ved sogneaftenen vil Peter Danielsen solo spille og synge flere af Cohens klassikere - velsagtens et par af disse: 'Halleluja', 'Bird On The Wire', 'So Long Marianne', 'Everybody Knows' og 'I'm Your Man'.

OBS! Storm P. sagde om menneskelivet: “Livet er en gåde, løsningen står på bagsiden.”

Fjodor Dostojevskij: ”Alt er tilladt. Det lærte De mig dengang, De sagde, at når der ikke var nogen Gud til, så var der heller ikke nogen dyd, så behøvede man ingen dyd.” -  morderen i ’Brødrene Karamazov’, da han begrunder sit drab over for den nihilistiske Ivan
Fjodor Dostojevskij: ”Alt er tilladt. Det lærte De mig dengang, De sagde, at når der ikke var nogen Gud til, så var der heller ikke nogen dyd, så behøvede man ingen dyd.” - morderen i ’Brødrene Karamazov’, da han begrunder sit drab over for den nihilistiske Ivan
Publiceret: 13. Januar 2018 13:09

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet