Bjergtagende Alberte Winding
Bjergtagende Alberte Winding "er tilbage med lyse dage", når hun fredag 18. marts giver koncert i Nørager Kirke. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KULTUR: Du kan stadig nå dejlige Alberte Winding

Der vanker Lyse Nætter, ukunstlet nærhed og blå toner, når Alberte Winding og hendes trio giver koncert i Nørager Kirke

Der er fortsat billetter at få til koncerten med Alberte Winding fredag 18. marts i Nørager Kirke, hvor sangerinden, der kan synge numre fra en telefonbog og fortsat tryllebinde publikum med sin stemme, spiller en lang række af de sange, der udgør hendes bagkatalog.

Med sig har hun ægtefællen Andreas Fuglebæk, sin tidligere ægtefælle Jan Rørdam og saxofonisten Benjamin Koppel fra den berømte Koppel-familie.

Alberte Winding, 52, er datter af tv-manden, afdøde Thomas Winding, med den fløjlsbløde stemme og den finurlige hjerne og Lulu Gauguin, hvis far, Jean René Gaguin, var billedhugger og søn af den kendte franske maler og billedhugger Paul Gauguin (1848-1903).

Paul Gauguin var dansk gift og sammen med sin hustru, Mette Gad, fik han 5 børn. Og i en kort periode, omkring 1885, boede familien i Danmark

Nachspil i Multihallen

Efter koncerten er der Café i Multihallen lige ved siden af kirken, hvor der er mulighed for at købe kaffe med kage, en øl eller et glas vin.

Det er Nørager Beboerforening, Nørager Boldklub og Nørager Menighedsråd, der er gået sammen om arrangementet.

Der er showtime klokken 19 i Nørager Kirke.

Publiceret: 10. Marts 2016 12:21
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere