Canadiske gæs på træk. Pressebillede
Canadiske gæs på træk. Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klumme: På træk

"Jeg er omgivet af trækfugle i min familie"

Klumme af Therese Wiwe Løbner

Mit allerførste job var som trækker. Jeg proklamerede det stolt allerede dengang. Jeg var 14 år. Det var først langt senere, at nogen forbarmede sig og fortalte, hvad jeg rent faktisk var. For nej, jeg var naturligvis ikke ”Trækker” i den prostituerede forstand. Jeg har nemlig lært nu, at begrebet ”trækker” associerer til begrebet ”trækkerdreng”, der er et synonym for en mandlig prostitueret.

Trækfugle

Mit trækkerjob var derimod ganske harmløst og bestod i grove træk af at hjælpe med at trække heste rundt på rideskolens begynderhold. Jeg trak egentlig bare rundt i manegen. Stadig føler jeg mig dog som en form for trækker – men måske i en mere poetisk forstand. Mere som St. St. Blicher skriver i sit smukke digt ”Sig nærmer tiden”: En trækfugl. Eller, jeg drømmer om at være det.

Trækfugle, der trækker mod paradisiske himmelstrøg, når vinterens stemme lyder og tiden sig nærmer, at de må væk. Men nu hvor de virkelige trækfugle er vendt hjem til det kolde nord med en frydefuld forventning om farvestrålende forår, hvad møder dem da? Trækvind.

Tusindvis af snebyger i træk. En vinter, der trækker i langdrag. En vinter, der har trukket tæppet væk under os alle sammen godt og grundigt. Så det er godt, at fuglene også har andetsteds hjemme.

En anden type trækfugle har samtidig trukket sig tilbage. Det er trækfugle, jeg er omringet af. Min familie var denne påske spredt mellem Italien, Malmø, Cambodja og Paris. Alle var rejst mod nye himmelstrøg, nye indtryk, på træk. Og herhjemme virker det som om, der kun er de sørgelige træk tilbage. Det lange seje træk. Skuldertrækkene. De trætte ansigtstræk. Alt det, der trækker tænder ud, eller trækker plastre af.

Tilsyneladende er der ingen kaniner at trække op ad hatten dette forår. Vi trækker kun de korteste strå. Og vores overtræk trækker renter, så man føler, at banken i det mindste kunne byde på et stykke overtrækschokolade.

Fugl i flugt

Jeg kan af og til drømme om at være én af de trækfugle, der anskuer hele verden som et uimodståeligt trækplaster. Én, der tiltrækkes af alt og kan trække rundt hele livet for at trække det hele ind, og som hele tiden har andetsteds hjemme. En fugl i flugt.

Men er der ikke også et særligt træk ved os, der helst bliver hjemme? Vi, som ikke er på fri fugleflugt, men tror på det længe seje træk. På gennemtræk. Det, der kendetegner et træk, er vel, at det hele tiden går mod det bedre, det lysere, det varmere. En flugt er i bund og grund altid tilbageskuende – man flygter fra noget ubehageligt, i stedet for at trække mod noget bedre. Så vi må trække vejret dybt i det kolde nord, trække på smilebåndet, og nyde vores tilværelse med både fest og trækbasuner, tovtrækkerier og moderne træk-og-slip.

Trækkes videre

For så trættes vi ikke, men trækkes – videre og ikke bort. Selv i hverdagen er vi her jo også kun på træk, på gennemtræk i hinandens liv, og vi må give livet alt, hvad det kan trække, på hver vores måde. Også selvom forårets ankomst ser ud til at trække ud …

Publiceret: 14. April 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt