Lige nu leder forlystelsesparken efter de 650 sæsonmedarbejdere, der skal være med til at give gæsterne oplevelser i 2018. Pressefoto
Lige nu leder forlystelsesparken efter de 650 sæsonmedarbejdere, der skal være med til at give gæsterne oplevelser i 2018. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Job: Djurs Sommerland søger 650 medarbejdere

Djurs Sommerland

 Djurs Sommerland beskæftiger 650 sæsonmedarbejdere, heraf cirka 35 seniormedarbejdere.

Allerede ved sæsonens afslutning havde 447 tidligere sæsonmedarbejdere genansøgt om job i sæson 2018. 

Djurs Sommerland slog i denne sæson sin egen besøgsrekord, da 808.866 gæster nåede at lægge vejen forbi forlystelsesparken ved Nimtofte.

Når Djurs Sommerland åbner 27. april 2018, udvides medarbejderstaben med 650 sæsonmedarbejdere. Lige nu er forlystelsesparken derfor på jagt efter dygtige og passionerede seniorer og unge medarbejdere, der i den kommende sæson skal give parkens gæster masser af oplevelser

Den store udvælgelsesproces starter, når ansøgningsfristen udløber 8. januar, og ansøgerne skal derefter screenes med henblik på en audition i februar, hvor det endelige hold sættes.

”I Djurs Sommerland er det altafgørende, at vores gæster er glade og tilfredse, når de er på besøg hos os. Vi ved, at vores medarbejderes møde med gæsterne, hvad end det er i en kiosk, ved en forlystelse eller andre steder i parken, har stor indflydelse på gæsternes tilfredshed. Derfor bruger vi også mange ressourcer på at rekruttere de helt rigtige medarbejdere. For at komme i betragtning til et job skal man have lysten og evnen til at yde en ekstra indsats sæsonen igennem,” siger direktør Michael B. Nielsen i en pressemeddelelse.

Mange vil fortsætte

Allerede nu har 75 procent af dette års sæsonmedarbejdere genansøgt om at blive en del af holdet til næste år, og det glæder Michael B. Nielsen.

”Det er overvældende, at så mange ønsker at komme tilbage til os igen i 2018. Vi er rigtig glade for den store interesse, der er for at arbejde for os, og vi modtager meget gerne mange flere ansøgninger, så vi har mulighed for at vælge de bedste af de bedste til den kommende sæson,” slutter direktøren.

Publiceret: 07. December 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet