Sussanne Lana har et righoldigt arsenal af dansktophits at fyre af, når hun giver koncert i Kulturhuset Pavillonen søndag 12. marts
Sussanne Lana har et righoldigt arsenal af dansktophits at fyre af, når hun giver koncert i Kulturhuset Pavillonen søndag 12. marts
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvis tårer var guld: Susanne Lana & Stoffers Orkester i Kulturhuset Pavillonen

Til Søndagscafé i Pavillonen i Grenaa kommer hele Danmarks Susanne Lana og synger med det 10 mand store Stoffers Orkerster med Henning Stoffer som kapelmester

Af Janni K. Nielsen

Der er dømt nostalgi for alle pengene den 12. marts, når Stoffers Orkester indtager scenen i Pavillionen, hvor størstedelen af mange djurslandske årgange har trådt deres dansesko til ud på de små timer. Arrangementet begynder klokken kl. 14.30 og er spækket med hits og evergreens.

Susanne Lana, som nu er flyttet til Djursland, underholder naturligvis med sit store gennembrud fra 1971 ‘Hvis tårer var guld', foruden numre som ‘Crazy', ‘Avenuen' og ‘Eviva España'.

Derudover spiller Stoffers Orkester evergreens som ‘Det bli´r aldrig det samme igen', ‘What a wonderful world', ‘Manden på risten', ‘Der er lys i lygten', ‘Edelweiss' og ‘La Bostella'.

Der bliver rig mulighed for at synge med på klassikerne, som mange kender og holder af, og samtidig vil det være lidt af en musikalsk rejse for nye publikummer, der ikke kender klassikerne eller de nicolajsenske arrangementer.

Foruden sangstjernen Susanne Lana og kapelmesteren selv, består orkestret af Lars Pieler på baryton-sax, Poul Øxenholt, Stoffer selv og Erik Engelund på trompeter, Ole Olesen på piano, Dorthe Jelle på orgel, Svend Erik Sinding på guitar, Mogens Hjelm-Hansen på bas og Lasse Lykke på trommer.

 

Publiceret: 03. Marts 2017 15:56

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!