Oplevelsesturene i weekenden stiller skarpt på de fantastiske lokale råvarer fra kyst, skov, have og mark.
Oplevelsesturene i weekenden stiller skarpt på de fantastiske lokale råvarer fra kyst, skov, have og mark.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Høstfestival: Oplev maden fra havet, skoven og marken

Til weekendens høstfestival kan børnefamilier og andre interesserede deltage i underholdende, involverende og oplevelsesrige aktiviteter med fokus på fødevarer og natur. Oplevelsesturen stiller skarpt på de fantastiske lokale råvarer fra kyst, skov, have og mark.

Som deltager kan du besøge tre forskellige “stop”, hvor du kan se, røre og smage på råvarerne fra Norddjurs. Oplevelsesturens tre stop er Kyst- og Fjordcentret, Skovskolen Eldrupgård og Det Grønne Museum. Du vælger selv, om du vil booke billet til at besøge et, to eller alle tre steder. Vær opmærksom på, at aktiviteterne på Kyst- og Fjordcentret og Skovskolen Eldrupgård finder sted lørdag, mens aktiviteterne på Det Grønne Museum finder sted søndag.

Kyst- og Fjordcentret

Deltagerne starter med at iføre sig waders og går en tur i fjorden for at stryge rejer og plukke tang sammen med naturvejlederen. Derefter handler det om at tilberede et lækkert måltid bestående af friske rejer stegt på bål, sprødstegt blæretage, flødestuvet søsalat og dampet skrubbe med syre og æble.

Skovskolen Eldrupgård

Skovskolen åbner op for offentligheden, når de sætter fokus på ”skoven”. Her kan deltagerne på opleve et ”Nak og æd”-tema, hvor de vil blive klogere på skovens dyr og råvarer og opleve, hvordan man jager og parterer vildtet fra skoven. Til sidst skal deltagerne selv lave mad af råvarerne.

Det Grønne Museum

På oplevelsesturen til marken og haven kan deltagerne opleve noget helt særligt: at tiden bliver skruet tilbage. I marken er karlene i færd med at høste med hestene spændt for selvbinderen. Madhistoriker Bettina Buhl går rundt og fortæller om udvalgte afgrøders kulturhistorie og betydning for den danske madlavning. Til slut præsenteres deltagerne for historiske smagsprøver i Madens Hus.

Find mere information og book billet på www.hoestfestival.dk

Publiceret: 09. August 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt