Præst og debattør Sørine Gotfredsen taler om ’Den åndløse dansker’ ved højskoledag i Ebeltoft på torsdag
Præst og debattør Sørine Gotfredsen taler om ’Den åndløse dansker’ ved højskoledag i Ebeltoft på torsdag
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Højskoledag: De åndløse danskere?

Hør journalist, forfatter og sognepræst Sørine Gotfredsen forelæse om de åndløse danskerne ved Højskoledag i Ebeltoft Sognegaard

Højskoledag i Ebeltoft Sognegaard

  • Dato: Torsdag 10. marts 2016
  • Tidspunkt: kl. 10:30 - 14:00

Sørine Gotfredsen, kulturkonservativ journalist, forfatter og sognepræst, vender tirsdag aften tilbage for en stund til det Jylland, hvor hun er født og opvokset. Gotfredsen stammer fra Hadsten og er student fra Hadsten Gymnasium.

I bogen 'Den åndløse dansker' fra 2011 stillede Sørine Gotfredsen spørgsmålet: ”Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk?”

Torsdag 10. marts stiller hun det samme spørgsmål ved højskoledag i Ebeltoft Sognegaard og uddyber, hvorfor hun savner ånd hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden: studieværter, journalister, politikere, komikere, præster og endog børnefamilier.

Skyldighed

Sørine Gotfredsen, der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og cand.theol. fra Københavns Universitet i 2004 og arbejder nu som sognepræst i den danske folkekirke - ved Jesuskirken i Valby -  siger om temaet:

"Det hører med til menneskelivet at forsøge at se sig selv i forhold til noget større, og det er vi ikke altid så gode til i dette land. Midt i velfærd, spinkel tro, mediekraft, dyrkelse af familie og tryghed samt manglende vilje til at forholde sig til begrebet skyldighed risikerer vi at udvikle os til for åndløse væsner."

Hvorfor Sørine Gotfredsen så selv er så åndfuld, at hun har formatet til at dømme mange andre åndløse, forholder hun sig måske også til ved højskoledagen.

Publiceret: 08. Marts 2016 17:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112