Fra 26. juni til 6. august kan besøgende komme med på historisk husdyrsfodring alle dage mellem kl. 11 og 12.30. Pressebillede
Fra 26. juni til 6. august kan besøgende komme med på historisk husdyrsfodring alle dage mellem kl. 11 og 12.30. Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Historisk husdyrsfodring

Kom tæt på de oprindelige danske husdyr, når Det Grønne Museum i Auning inviterer børn og voksne på levende og lærerig husdyrsfodring i sommerferien.

AUNING: I sommerferien har besøgende på Det Grønne Museum på Gl. Estrup en enestående mulighed for at komme helt tæt på museets historiske dyr. Hver dag fra kl. 11 til ca. 12.30 er der husdyrsfodring, hvor museets formidlere vil tage gæsterne med på en guidet tur. Den daglige fordringstur bringer de besøgende tæt på får, høns, svin, køer, geder og kaniner. Dyrene er bevaringsværdige racer, som på mange punkter adskiller sig fra nutidens husdyr, og børn som voksne vil kunne se og opleve forskellene, når museets børnevante formidlere lukker op for godteposen - både den med dyrefoder og den med viden.

Med på turen har museets formidlere fyldt fodringsvognen med alt fra svineblærer og hornskeer, til vingummi og gedepergament. Disse bliver udspring for mange sjove og skæve historier, som fortæller, hvordan man brugte husdyrene i gamle dage. Her var dyrene ikke blot søde kæledyr, men en vigtig del af bondelivet, og kaniner, køer og grise gav både mad, arbejdskraft og gødning til markerne.

Der er også mulighed for at nærme sig dyrene udenfor den historiske husdyrsfodring. Hver dag er der gratis høposer, så gæsterne selv kan fodre dyrene på egen hånd.

Historiske husdyrsfodring starter mandag den 26. juni og løber alle dage indtil 6. august, som er sidste chance for at opleve fodringen med guide.

Publiceret: 22. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Bøger
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112