selvsyn se, hvordan daglig træning, herunder fysisk træning, og rigtig kost påvirker en elitespillers fysik. Foto: Lars Norman Thomsen
selvsyn se, hvordan daglig træning, herunder fysisk træning, og rigtig kost påvirker en elitespillers fysik. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: Stjerner i svøb på besøg i Rønde Idrætscenter

Randers HK spillerne Mie Højlund og Camilla Degn gennemførte et træningspas med TRIF’s U12 pigetalenter

To gennemsympatiske piger på 19 somre uden skyggen af starfuckermanerer lagde i sidste uge vejen forbi Rønde Idrætscenter.

Mie Højlund, der netop har fået sin debut på kvindelandsholdet i håndbold, og klubkammeraten Camilla Degn.

Sidstnævnte har ligesom Mie Højlund været inde omkring de danske ungdomslandshold, men har endnu sin debut på A-landsholdet tilgode.

De to piger var taget til Rønde for at lave et træningspas med TRIF's U12-pigetrup, som netop har afsluttet turneringen med pæne resultater.

Førsteholdet i A-rækken sluttede på andenpladsen i sin række efter Team Favrskov Håndbold, mens andetholdet i C-rækken sluttede på en sikker førsteplads foran Hammel.

Udfarende trænerkræfter for pigerne er Marianne Lildal Pedersen og Pia Bomholt.

Begge har selv piger med i truppen, der består af cirka 20 spillere.

Mie Højlund (stående tv) og Camilla Degn fortalte TRIF-pigerne, at man på eliteplan træner stort set hver dag. Fotos: Lars Norman Thomsen
Mie Højlund (stående tv) og Camilla Degn fortalte TRIF-pigerne, at man på eliteplan træner stort set hver dag. Fotos: Lars Norman Thomsen

Landstræneren ringer ...

“Hvad siger man, når landstræneren ringer og siger, at du skal spille på landsholdet på søndag. Siger man så, det kan jeg ikke, for jeg skal i biografen,” spørger den spøgefulde Pia Bomholt på halgulvet henvendt til Mie Højlund umiddelbart, før træningen begynder.

Landsholdsspilleren og hendes holdkammerat står foran en forventningsfuld gruppe af siddende TRIF håndboldpiger, og de kan begge ikke lade være med at smile.

“Nej, jeg blev naturligvis både glad og stolt, da jeg fik at vide, at jeg skulle debutere på A-landsholdet,” siger Mie Højlund.

Hun og Camilla Degn har fulgtes ad på diverse ungdomshold, før de blev rykket op i Randers HK's seniortrup.

Mie Højlund har fået første del af sin håndboldopdragelse i Nielstrup-Voldum IF, før hun som tolvårig skiftede til Vorup og blev indrullereret i den fødekæde, der for de bedste ungdomsspilleres vedkommende fører til en plads i Randers HK's elitetrup.

Mie Højlund bliver af mange håndboldkendere betragtet som fremtidens playmaker på A-landsholdet.

Skifter til HC Odense

I næste sæson skifter Mie Højlund til HC Odense, hvor tidligere landstræner Jan Pytlick fører det store ord fra trænerbænken.

Til den tid har Mie Højlund fuldført sin HHX-studentereksamen på Tradium Randers, og så er der tid til at give håndboldspillet fuld skrue.

“Jeg vil nok læse videre på et tidspunkt, men har ikke besluttet mig for, hvad jeg vil læse,” siger Mie Højlund, der er lillesøster til fodboldspilleren Max Højlund, som i de unge år var en særdeles talentfuld spiller i Randers FC.

Skader har siden forhindret talentet i at udfolde sig helt.

Forventningens glæde

Mie Højlund og Camilla Degn fik med hjælp fra pigernes daglige trænere hurtigt sat gang i en øvelsesrække på halgulvet.

Begge Randers HK piger kunne kommunikere med deres yngre og meget forventningsfulde medsøstre i øjenhøjde.

Da Lokalavisen forlod seancen, var der fint gang i det halvanden time lange træningspas med god bevægelse og masser af intensitet.

Publiceret: 07. April 2017 13:05

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!