Kaare Norge er pæredansk trods det misvisende efternavn. Han er klassisk guitarist, men han er også optaget af den rytmiske musik og den spanske guitar, som har givet ham et bredt publikum og altid fyldte koncertsale
Kaare Norge er pæredansk trods det misvisende efternavn. Han er klassisk guitarist, men han er også optaget af den rytmiske musik og den spanske guitar, som har givet ham et bredt publikum og altid fyldte koncertsale
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Guitarvirtous: Kaare Norge fra Danmark giver koncert i Ebeltoft Kirke

7. januar dukker han op med sin guitar og sine malerier

Lions Klub Juliane i Ebeltoft kan 7. januar klokken 14 byde velkommen til Kaare Norge i Ebeltoft Kirke.

Kaare Norge er Danmarks mest kendte og anerkendte klassiske guitarvirtuos.

Med sit solospil har Kaare Norge nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre.

Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, hvis repertoire spænder fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til store populære navne som hedengangne The Beatles og Led Zeppelin – især hans versionering af Led Zeppelins klassiker 'Stairway to Heaven' er snorlige.

Carl Nielsen

Som komponist har Kaare Norge også markeret sig for eksempel med titelmelodien 'Homage to Life' - oprindeligt skrevet som kendingsmelodi til DR-programmet En naturlig Forklaring (Dus med Dyrene) med Poul Thomsen som vært i 1992.

I de senere år har kompositionerne mest været for sologuitar som den spanske dans 'Danza la Primavera', men også sangen 'Når du forlader mig' for guitar og sang med tekst af Tove Ditlevsen.

Albummet 'The Song The Melody - Carl Nielsen', med Kaare Norges egne soloarrangementer af 14 Carl Nielsen-sange, er hans seneste album (2015).

”Med sin udprægede indlevelsesevne og sine egne vellykkede arrangementer af Carl Nielsens melodier gør Kaare Norge med sit nye album en af Danmarks største komponister stor ære,” skrev Rachel Einarsson i Jyllands-Posten.

”Man vil ikke finde nogen fyrige tekniske udskejelser her (selv om fremførelsen hele vejen igennem er en sand stjernepræstation); stemningen er tværtimod i høj grad melodisk og ophøjet med kun stedvise strejftog ind i lidt mørkere afkroge. Dette er spirituel musik; roligt opløftende, i sandhed helende for sjælen, smukt spillet og tidløst”.

 Kaare Norge har udgivet 23 cd-albummer, modtaget fire guldplader og en platinplade.

Men Kaare Norge er ikke blot musiker. Han er ligeledes, og under kaffen i Sognegården er der lejlighed til at se en række af hans malerier.

 

Publiceret: 31. December 2017 11:22

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt