Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gemte sig i busk: Politihund snusede sig frem til indbrudstyv

En dygtig politihund sørgede for, at en indbrudstyv i Hornslet blev anholdt

En 30-årig mand blev i nat anholdt og sigtet for indbrud i et aktivitetstilbud på Alpedalen i Hornslet.

Nogle beboere i nærheden ringede til politiet klokken 23.44, da de så en mand luske rundt med en lommelygte og gå ind og ud af bygningen.

En hundepatrulje kørte til stedet, men da betjentene ankom, var der umiddelbart ingen spor efter gerningsmanden. Derfor lukkede de politihunden ud, der hurtigt fandt de spor, som mennesker ikke kan se.

Den løb straks rundt om bygningen og snusede sig frem til en busk, hvor den 30-årige mand havde gemt sig, da han hørte politiet komme.

Han erkendte, at han havde smadret en rude i bygningen og stjålet 80 kroner fra en kasse i huset.

dp

Publiceret: 25. August 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere