Dette Rolex-ur er stjålet ved indbruddet.
Dette Rolex-ur er stjålet ved indbruddet.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frække indbrudstyve kørte smykker og ure for en halv million væk på trailer

Tyve vidste hvad de gik efter, da pengeskab blev stjålet onsdag formiddag i Grenaa

Af Søren Andersen

Det var et usædvanligt frækt indbrud i Grenaa, der onsdag formiddag gav tyvene et udbytte på en halv million kroner i form af ure og smykker fra et pengeskab i en families soveværelse.

Tyveriet skete på Bredstrupvej i Grenaa, hvor Lene og Michael Tipsmark både bor privat og driver et stort malerfirma.

LÆS OGSÅ: Beboere i Grenaa og Ørsted har haft indbrud

Efterforskningen har vist, at tyvene er kommet ind ved at bryde en terrassedør op, hvorefter de målbevidst er gået efter parrets soveværelse, hvorfra et pengeskab er fjernet. Sporene viser, at det tunge pengeskab er slæbt hen over trægulve og ned ad en trappe. Det vidner skrammer og dybe ridser om.

Fra en søns værelse på førstesalen er der udelukkende stjålet et kostbart Rolex-ur.

“Tyvene har fra soveværelset desuden udelukkende stjålet de kontanter, der var i min pung. Der lå andre smykker og ure fremme, men dem har de ladet ligge,” siger Lene Tipsmark.

I det tunge pengeskab var der et andet Rolex-ur samt mange smykker. Der er tale om uerstattelige arvesmykker og smykker købt på rejser, men også børns dåbsgaver i form af guldhoveder med indgraveret navn og dato.

“Jeg tror, tyvene er gået efter kontanter, og de har troet, at der var penge i pengeskabet. Og desværre tror jeg, at de stjålne ting for en stor del er så unikke, at de er svære at få ret mange penge for,” siger Michael Tipsmark.

Han ærgrer sig tydeligt over, at tyveriet i det hele taget kunne finde sted.

“Der er så megen trafik ind og ud af det her hus, at de har løbet en meget stor risiko for at blive taget på fersk gerning. De har været ufatteligt heldige.”

 

Det er teorien, at tyvene har fjernet pengeskabet fra ejendommen ved at trække en trailer gennem Grenaa. Flere har set mørkklædte personer skubbe en trailer ned ad Kølvej onsdag formiddag.

Der er udloddet en dusør på 10.000 kroner for oplysninger, der kan føre til en opklaring af sagen.

Parret håber også, at folk, der får tilbud om at købe smykker og ure, vil sikre sig, at de nødvendige kvitteringer kan fremvises.

 

Endnu et Rolex-ur blev en del af tyvenes udbytte. Privatfoto
Endnu et Rolex-ur blev en del af tyvenes udbytte. Privatfoto
Denne specielle ring forsvandt også ved indbruddet. Privatfoto
Denne specielle ring forsvandt også ved indbruddet. Privatfoto
Publiceret: 12. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt