Lyt til en værdikonservativ stemme i Thorsager Præstegårdslade torsdag 2. marts. Michael Böss er lige så meget på afstand af nyliberalisme, nationalkonservatisme og kulturradikalisme.
Lyt til en værdikonservativ stemme i Thorsager Præstegårdslade torsdag 2. marts. Michael Böss er lige så meget på afstand af nyliberalisme, nationalkonservatisme og kulturradikalisme.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Foredrag: Fortiden er aldrig forbi. Den er ikke engang fortid

Mød forfatteren til bogen 'Det demente samfund - Historieløshed i nutidskulturen' til sogneaften i Thorsager Præstegårdslade

"Jeg er socialliberal, men værdikonservativ. Jeg bryder mig ikke om firkantede meninger og unuanceret politisk debat," skriver Michael Böss, forsker, forfatter, journalist og debattør, på sin hjemmeside. Han kommer til sogneaften i Thorsager Præstegårdslade torsdag 2. marts 2017.

Michael Böss udgav i 2014 bogen 'Det demente samfund – Historieløshed i nutidskulturen', hvor han sammenligner nationen med den demente i vores omgangskreds. Han bruger billedet med den demente, der først mister sin hukommelse og siden sin identitet, på nutidens historieløse samfund.

"Historiebevidsthed gør en forskel for os i vort liv som mennesker og samfundsborgere. Den, der kan huske, har mulighed for at forstå sig selv, sin kultur og sit samfund. Den, der kender sin historie, kan gøre sig til en del af den og bliver ikke så let offer for en illusion om, at alting på forhånd er bestemt, eller for påstande om, at vejen fremad er belagt med nødvendigheder. Historien kan være den kilde til indsigt, som kan gøre os frie og give os samfundsmodet tilbage, både som individer og samfund," skriver han i bogen.

Markedets invasion

De, der følger Michael Böss på de sociale medier, kender ham som erklæret værdikonservativ kritiker.

Hans kritik rammer både neoliberalismen repræsenteret ved den liberale tænketank Cepos, Liberal Alliance og dele af Venstre og Konservative, men også socialdemokrater, som tidligere finansminister Bjarne Corydon og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der hyldede markedsgørelsen af alle dele af samfundet, før de to administrerende direktører forsvandt fra den politiske scene til mere økonomisk lukrative jobs. 

Konsekvenser

"Hvordan havde samfundet set ud i dag, hvis vi havde en stærkere historiebevidsthed", blev han spurgt af Berlingske Tidende, da hans bog kom på gaden.

"Folkeskolen havde lignet den finske folkeskole mere, vi havde ikke fået den gymnasiereform, vi fik for nogle år siden, vi havde ikke haft masseuniversiteter, DR havde ikke have svigtet sin public service-forpligtelse og sænket sit niveau, de historiske spørgsmål var blevet bevaret i statsborgerskabsprøven, de alment-dannende og historiske elementer i lærer- og pædagoguddannelse var ikke blevet pillet ud, og vi havde gjort mere for at sikre kulturarven," lød svaret.

Michael Böss starter sit foredrag klokken 19.30.

PS! Rubrikken til denne artikel er et citat af den amerikanske forfatter William Faulkner, som Böss anvender i sin bog.

Publiceret: 02. Marts 2017 15:06
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112