Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fem år i skyggen: Mand dømt for at have sprængt bankautomater i luften

En af gerningsmændene bag en sprængning af en bankautomat i Auning sidste sommer idømt fem års fængsel

Sidste år blev der sprængt flere bankautomater i luften i Østjylland. Blandt andet fik et pengeinstitut i Grenaa og  i Auning sprængt deres bankautomater i luften.

Tirsdag blev en 38-årig mand fra Aarhus kendt skyldig og idømt fem års fængsel for at have sprængt tre bankautomater i luften i henholdsvis Horsens 3. maj 2016, Auning 11. juli 2016 og Odder 20.december 2016.

Desuden blev manden fundet skyldig i at have forvoldt fare for politifolk, da han, i forbindelse med en eftersættelse 20. december 2016 fra Odder til Tranbjerg, kastede partisansøm ud foran flere politipatruljer. Derudover blev han fundet skyldig i et indbrud på Royal Casino i Aarhus begået i februar 2016.

Den 38-årige er den tredje person til at modtage dom i sagen, og der er nu udmålt i alt 12½ års fængsel til de tre gerningsmænd, der alle er i 30'erne og fra Aarhus-området.

Publiceret: 18. Juli 2017 15:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!