Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ebeltoft: Ung bilist på glatis måtte en tur på skadestuen

19-årig mand kunne ikke bremse og gled ud på større vej og blev ramt af anden bil i trafikeret kryds i Egsmark

Det var med at holde tungen lige i munden og fuld opmærksomhed på kørslen i det rekordkolde vintervejr fredag. Flere bilister har sikkert haft problemer i det glatte føre på de sne- og isdækkede veje på Djursland, hvor der i Aarhus Lufthavn blev sat kulderekord med –14 grader natten fra torsdag til fredag.

Men Østjyllands Politi melder i døgnrapporten kun om en enkelt glatføreulykke med personskade.

 

Gled ud over vigelinjen fra Kystvejen og ud på Røndevej

Ulykken skete fredag kl. 12.18, da en 19-årig mandlig bilist var på vej ad Kystvejen mod øst fra Femmøller i retning mod Ebeltoft.

I krydset i Egsmark, hvor Kystvejen munder ud i Røndevej, forsøgte han at stoppe ved vigelinjen som den ubetingede vigepligt påbyder ham.

”Men på grund af is på vejbanen gled hans bil ud på Røndevej,” fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Således kurende ud på den større og mere trafikerede Røndevej, blev den unge bilist ramt af en bil, som blev ført af en 35-årig mand på vej i retning mod Ebeltoft.

De to biler stødte sammen, og ifølge politiet blev den 19-årige bilist efterfølgende bragt til undersøgelse på skadestuen.

Publiceret: 07. Januar 2017 10:59
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!