Dyrlæge Hanne Gjerløff skriver fremover fast i Adressevisen og Lokalavisen Norddjurs. 
Læserne er velkomne til at sende spørgsmål direkte til dyrlægen på HG@marienhoffdyreklinik.dk
Dyrlæge Hanne Gjerløff skriver fremover fast i Adressevisen og Lokalavisen Norddjurs. Læserne er velkomne til at sende spørgsmål direkte til dyrlægen på HG@marienhoffdyreklinik.dk

Dyrlægens Bord: “Min hund er bange for nytårsfyrværkeri”

 Udskriv   Del
Af Hanne Gjerløff - Dyrlæge:
Dyrlæge Hanne Gjerløff Marienhoff dyreklinik, Ryomgård Tlf. 2076 2299 Uddannet dyrlæge i 1997 Har erfaring fra flere forskellige ansættelser og har siden 2008 udelukkende beskæftiget sig med smådyr, som hunde, katte, kaniner og marsvin. Læs mere om Hanne Gjerløff og dyreklinikken på www.marienhoffdyreklinik.dk

“Hjælp! Min hund er bange for nytårsfyrværkeri. Du må sørge for at den sover hele nytårsaften..”

Sådan lyder det rigtig mange gange til nytår. Heldigvis kan vi hjælpe – vi skal bare starte i god tid!

Erfaring viser, at det er rigtig svært at bedøve hunde med medicin, så de sover nytårsaften. Jeg anbefaler i stedet duftstoffer, som virker angstdæmpende. Til hunde findes midlerne D.A.P. og Zylkene, til katte Feliway og Zylkene.

Fordelen ved at bruge duftstoffer er, at de ikke har bivirkninger. De er naturligt forekommende stoffer, som giver hunde og katte en følelse af tryghed uden at virke sløvende. 

Start allerede nu med D.A.P. duftspreder i det rum hvor hunden skal være nytårsaften. Sørg for tryghed til hunden f.eks. ved at lave en hule til den, og giv rigeligt motion i dagene optil nytår – det nedsætter stress hos både dyr og mennesker.

Reagerer hunden stadig på fyrværkeri optil nytår, kan vi supplere med Zylkene, der gives som kapsler hver 4. time, de dage det er værst med fyrværkeri.

På denne måde kan de fleste hunde og katte hjælpes trygt gennem nytåret.

 

Publiceret: 08. December 2010 10:54
Del på Facebook
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Norddjurs