Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Død mand i Grenaa er blevet identificeret

Pårørende har henvendt sig til politiet efter efterlysning

Østjyllands Politi oplyser, at man nu har identificeret den midaldrende mand, der natten til tirsdag blev fundet død i Grenaa.

Manden havde ikke noget ID på sig, og da politiet ikke på anden vis kunne identificere ham, offentliggjorde politiet tidligere på eftermiddagen et foto af manden.

En pårørende genkendte manden på Facebook og har kontaktet politiet, som derfor nu har identificeret manden og aflyst efterlysningen.

Den afdøde blev fundet død på fortovet i Strandgade i Grenaa natten til tirsdag klokken 01.20.

Ifølge Østjyllands Politi er der intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

jr

 

Publiceret: 21. December 2017 15:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt