Morten Dueholm (20), ny målmand og træner i Nørre Djurs HK i næste sæson. Foto: Odder Håndbold
Morten Dueholm (20), ny målmand og træner i Nørre Djurs HK i næste sæson. Foto: Odder Håndbold
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Divsionshåndbold: Jeppe Viinberg og Morten Dueholm nye i trænerstaben i Nørre Djurs HK

Nørre Djurs HK opruster forud for næste sæson ved at tilføje to tidligere Ligaspillere til kontingentet af trænere omkring herretruppen

Fredag aften kunne Nørre Djurs HK's nye herreudvalg præsentere to nye herretrænere til den kommende sæson, der skal supplere den nuværende duo, Erik Flak Jørgensen og Jan Mathiesen.

Den ene er ikke overraskende Jeppe Viinberg, der i denne sæson allerede har været med til at løfte niveauet i Nørre Djurs HK både til træning og i kampe.

Jeppe Viinberg (årgang 1983) har tidligere spillet i klubber som Viborg HK, Team Tvis Holstebro, Skovbakken, Ikast FS, Faaborg HK og Odder Håndbold.

Han danner privat par med den tidligere Randers HK- og landsholdsspiller Berit Kristensen og arbejder til daglig som advokat hos Bech-Bruun i Aarhus.

Jeppe Viinberg (8) skal både være spiller og træner i næste sæson. Foto: Lars Norman Thomsen
Jeppe Viinberg (8) skal både være spiller og træner i næste sæson. Foto: Lars Norman Thomsen

Målmand fra Odder

Morten Dueholm, 30, er et nyt navn i Nørre Djurs HK-sammenhæng. Han vogter i denne sæson målet hos Odder i 1. division - med hvem han også har optrådt i landets bedste række.

Han har også en fortid i klubber som Skanderborg, BSV og Stoholm.

"Jeppe (Viinberg, red.) og jeg kender begge Morten Dueholm vældig godt fra tidligere, og vi er glade for, at vi får en målmand med dette format til Nørre Djurs HK," siger Nicolai Danefeld Hansen fra Nørre Djurs HKs herreudvalg, hvor Danefeld fortsætter, når han skifter til Viborg HK.

"Morten Dueholm vil til at trappe ned karrieremæssigt, men han vil fortsat gerne spille håndbold og træne på et godt niveau. Han har  ikke længere tiden til det hver dag. Derfor kunne han godt se sig selv i Nørre Djurs HK, hvor han synes, vi har gang i noget spændende," siger Nicolai Danefeld Hansen.

"Jeg ser målmanden som den mest afgørende spiller på et håndboldhold, og her vil Morten kunne tilføre holdet og ikke mindst vores nuværende målmand nogle procenter, som vi kan bruge til at afgøre håndboldkampene med," fastslår Nicolai Danefeld Hansen.

 

Skal spille og træne

Det er således meningen, at Viinberg og Dueholm både skal træne og medvirke i kampene.

"Det bliver ikke sådan, at vores nuværende målmænd bliver opgivet. Tværtimod skal de se ansættelsen af Morten Dueholm som en god måde til, at de kan blive endnu dygtigere," siger Nicolai Danefeld Hansen.

"Ligesom Jeppe Viinberg har givet meget til holdet i denne sæson. Ikke mindst til et stort talent som Mikas Korsgaard, som Jeppe har arbejdet meget med at gøre dygtigere, og det har passet Jeppe godt, fordi Mikas er en ung gut, der gerne vil lære," siger Nicolai Danefeld Hansen.

Publiceret: 12. Marts 2016 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere