Nicolai Danefeld Hansen forbliver i Nørre Djurs HKs herreudvalg, selvom han skifter til Viborg HK, og fredag aften løfter han sløret for to nye trænernavne med spillererfaring fra øverste hylde i Danmark
Nicolai Danefeld Hansen forbliver i Nørre Djurs HKs herreudvalg, selvom han skifter til Viborg HK, og fredag aften løfter han sløret for to nye trænernavne med spillererfaring fra øverste hylde i Danmark
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Divisionshåndbold: Nørre Djurs HK præsenterer fredag to nye trænernavne

Der er god grund til at dukke op i god tid fredag, før aftenens hovedkamp, for Nørre Djurs har et par store overraskelser i ærmerne

Fredag aften spiller Nørre Djurs HK's håndboldherrer i 3. division sæsonens sidste hjemmekamp mod bundholdet Silkeborg-Voel KFUM 3 klokken 19.40.

Spillerne vil gerne give det trofaste hjemmepublikum en god oplevelse at slutte af på, men allerede inden kampen vil klubbens nyetablerede herreudvalg gerne servere et par vaskeægte nyheder for publikum, sponsorer og andre interesserede.

Nørre Djurs HK har nemlig til den kommende sæson lavet aftaler med to nye trænere, der skal være med til at udvikle herreafdelingen og de unge spillere yderligere i næste sæson.

"Du får ingen navne af mig før fredag aften, men jeg kan godt røbe, at vi taler om to nye ansigter, der kan byde ind både som spillere og trænere. De to nye navne har begge erfaring fra den bedste danske liga," siger Nicolai Danefeld Hansen.

Danefeld spiller afskedskamp i Nørre Djurs Hallen fredag aften for denne gang, fordi han i næste sæson skifter til Viborg HK, hvor han skal træne klubbens U18 talenter og samtidig være spillende assistent for klubbens herrehold i 3. division.

Danefeld bor i Viborg, og det kommende projekt er et led i den træneruddannelse, som han er i gang med.

Han forlader imidlertid ikke Nørre Djurs HK, for han vil fortsat sidde med ved bordet i det nye herreudvalg og bidrage men sine erfaringer fra de år, hvor han spillede med på øverste hylde i den danske håndboldliga.

"Vi skal rykke os"

Formand for det ny herreudvalg er klubbens tidligere førsteholdsmålmand Klaus Allermann, medejer af familievirksomheden Aalsrode Tømrerfirma A/S.

Om udvalgets formål siger Nicolai Danefeld Hansen:

"Nørre Djurs HK er en fantastisk klub med stor lokal opbakning, men med et herrehold i 3. division med masser af talent og muligheder mange år fremover, så bliver klubben nødt til at træffe et valg."

"Vil vi gerne rykke de bedste spillere yderligere, kræver det for det første hårdt arbejde, men også at klubben er klar til at løfte niveauet en tak hver år. Derfor har vi netop dannet et herreudvalg, der skal være med til at holde fokus på, spillemæssigt og økonomisk, hvordan vi kommer videre fra 3. division, og vi tør godt melde ud, at vi har ambitioner om noget mere."

Nicolai Danefeld Hansen understreger, at Nørre Djurs HK nu ikke skal til at "købe" spillere ude fra.

"Overhovedet ikke. 8 ud af 10 spillere på førsteholdet skal fortsat have deres rødder lokalt, men kan vi tilføre et par ældre spillere med erfaring fra højere niveau, som de unge kan lære af og samtidig læne sig opad, tror vi på, at det er vejen frem."

Den nuværende trænerduo, Erik Flak Jørgensen og Jan Mathiesen, bliver der ikke rørt ved. De fortsætter i deres nuværende funktioner i næste sæson.

"Med ansættelsen af de to nye navne forsøger vi at optimere alt omkring træning og kampe, så der for eksempel bliver mulighed for mere individuel træning," siger Nicolai Danefeld Hansen. 

"Med ansættelsen af de to nye navne forsøger vi at optimere alt omkring træning og kampe, så der for eksempel bliver mulighed for mere individuel træning," siger Nicolai Danefeld Hansen.

 

Ølsmagning

Fredagens arrangementet starter allerede klokken 17.30 og er målrettet klubbens sponsornetværk, men alle interesserede er velkomne til at lytte med.

Klaus Allermann byder velkommen, ungdomskoordinator Henrik Elkjær fortæller om klubbens ungdomsarbejde og Erik Flak Jørgensen vil orientere om aftenens kamp, inden Nicolai Danefeld Hansen lader tæppet gå for klubbens ny trænerduo.

Efter denne del af seancen vanker der ølsmagning ved Thisted Bryghus for samarbejdspartnere og sponsornetværket.

Dette arrangementet er programsat til klokken 18.10.

Publiceret: 09. Marts 2016 21:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere