For digteren Søren Ulrik Thomsen er kirkerummet helligt i betydningen ”urørligt, reserveret, ukrænkeligt, undtaget, ophøjet”. Han taler ved Folkekirkemødet i Aarhus senere i denne måned arrangeret af Landsforeningen af Menighedsråd
For digteren Søren Ulrik Thomsen er kirkerummet helligt i betydningen ”urørligt, reserveret, ukrænkeligt, undtaget, ophøjet”. Han taler ved Folkekirkemødet i Aarhus senere i denne måned arrangeret af Landsforeningen af Menighedsråd
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Digteren Søren Ulrik Thomsen: Højmessen fortsat det vigtigste

Poeten er en af talerne ved Folkekirkemødets arrangement om den relevante gudstjeneste lørdag i Turbinehallen i Aarhus

En af Danmarks fremmeste digtere Søren Ulrik Thomsen er blandt talerne ved Folkekirkemødets arrangement om den relevante gudstjeneste, der afholdes i Turbinehallen i Aarhus lørdag 26. august med Landsforeningen af Menighedsråd som arrangør.

Søren Ulrik Thomsen elsker den lutherske højmesse, som han har lært sig at elske ved at gå i kirke hver søndag.

I sit essay ”Pro Ecclesia” (For Kirken) fra 2009 skriver han, at “Jeg elsker den lutherske højmesse og krymper mig, hver gang den kritiseres af mennesker, der mener, at folk ville strømme til kirke, hvis bare gudstjenesten blev lavet om.”

“Pro Ecclesia- forsvar for gudstjenesten”, lyder titlen på Søren Ulrik Thomsens oplæg på Folkekirkemødet, som naturligvis også er aktuel set med Syddjurs-briller på.

Søren Ulrik Thomsen blevet interviewet til Bladet Kirkeliv, som et forskræp til Folkekirkemødet. Bladet udgives af Landsforeningens af Menighedsråd.

Her bliver Søren Ulrik Thomsen blandt andet spurgt:

- Selv om medlemsprocenten er faldende, er danskerne stadig glade for folkekirken, når det handler om dåb, vielse og begravelse. Højmesserne stiller de til gengæld ikke så talstærkt op til. Hvad tror du, det skyldes?

Søren Ulrik Thomsen svarer:

“At man skal deltage mange gange i højmessen, før den går op for en. Og i vore dages zapper- og quick fix-kultur, forlader man tingene, hvis de ikke er spændende nu og her. Tidligere gik man jo tit i kirke af ”borgerlige grunde”, det vil sige som noget, der nu engang hørte sig til, og på den måde lærte man højmessen at kende og kom måske oven i købet til at holde af den. Mange oplevelser har en særlig styrke, første gang man oplever dem, og taber så i intensitet ved gentagelse. En film virker ofte stærkest første gang, men knap så spændende ved gensyn. Så er der det mærkelige ved højmessen, at her forholder det sig omvendt. De første gange man deltager, kan det hele virke kedsommeligt, fremmedartet og måske ligefrem uforståeligt. Men jo hyppigere man deltager, des rigere bliver gudstjenesten. Ny betydning bliver ved at strømme fra de samme formuleringer, fx fra Herrens Velsignelse, som man har kendt siden år 700 før Kristus og stadig virker stærkt på de fleste.”

- Der er opstået en del nye gudstjenesteformer som musikgudstjenester, meditationsgudstjenester med videre. Er det vejen frem,” spørger intervieweren supplerende.

“Jeg synes, det er fint med eksperimentalgudstjenester, men søndagens klassiske højmesse er den vigtigste, og de nye gudstjenesters formål må være at pege hen imod højmessen og måske langsomt lære nye kirkegængere, hvad en gudstjeneste er.”

Søren Ulrik Thomsen kalder sig selv for højkirkelig konservativ og politisk progressiv. Hvordan det kan forenes, forklarede han for mange år siden således i Information:

“Vi lever i to etager. På den ene etage befinder sig de specifikke, samfundsmæssige vilkår, som vi kan og skal forbedre ved hjælp af politik og fornuft; og på den anden etage findes de vilkår, mennesket altid har levet på og ikke kan ændre, men som vi ikke desto mindre er nødt til at forholde os til: Vi bliver forelskede, forladt, vi skal dø, vi fødes. Det er mysterier, som fornuften ikke kan forklare. Men det er vigtigt, at de to niveauer ikke sammenblandes.”

“Jeg mener ikke, at troende mennesker ikke må have politiske holdninger, men jeg bryder mig ikke om, når religion og politik tænkes sammen. Selv om jeg er politisk uenig med Søren Krarup, ville jeg respektere, hvis han sagde, at han var kristen og nationalkonservativ. Ligesom jeg ville respektere én, der var kristen og socialist. Men jeg kan ikke lide, når nogen hævder at have et bestemt politisk synspunkt, fordi de er kristne.”

Publiceret: 25. August 2017 08:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere