Efter en lang karriere i Forsvaret er Hans Münter, Ryomgård, gået på pension. Det har bl.a. givet ham tid til at påtage sig hvervet som formand for 'Nappedam Vinterbadere'. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Efter en lang karriere i Forsvaret er Hans Münter, Ryomgård, gået på pension. Det har bl.a. givet ham tid til at påtage sig hvervet som formand for 'Nappedam Vinterbadere'. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det kolde gys: Vinterbadeforening ser dagens lys i Nappedam

Foreningen ’Nappedam Vinterbadere’ er nu stiftet

Der var en summende forventning i Nappedam Bådelaugs klubhus tirsdag 23. januar, hvor 45 vinterbadere sad klar til at puste liv i Danmarks p.t. yngste vinterbadeforening. Både garvede vinterbadere og helt uprøvede var mødt op.

Efter en indføring i Bådelaugets og havnens historie af deres formand (og vinterbader) Peter Storm, og en kort gennemgang af arbejdet frem mod den stiftende generalforsamling af Thøger Pauli, blev det tid til at sætte gang i stiftelsen af foreningen.

Der blev spurgt, grinet, spist en småkage, stemt og vedtaget. Og inden længe var vedtægterne på plads, kontingentet bestemt og fem bestyrelsesmedlemmer og en suppleant valgt ud blandt de ni opstillede kandidater.

Bliv medlem

I tiden op til den stiftende generalforsamling løb der en navnekonkurrence på foreningens hjemmeside.

Der var mange kreative forslag, men i sidste ende vandt den simple navn 'Nappedam Vinterbadere' mest gehør.

Kontingentet blev vedtaget til at være 500 kroner det første år og 400 kroner de efterfølgende.

Det indebærer en nøglebrik, sikkerhedsorientering, introduktion til foreningen, en masse godt samvær, en social og hyggelig forening og selvfølgelig en sauna, som man i fællesskab skal til at bygge nu.

Bestyrelsen i Nappedam Vinterbadere har efterfølgende konstitueret sig med Hans Münter, Ryomgård, som formand:

“Det var en dejlig oplevelse at holde stiftende generalforsamling med så mange fremmødte. Nu begynder arbejdet med at få sat logistikken omkring foreningen op, få søgt fonde og andet om penge til byggeriet af saunaen, som selvfølgeligt skal sættes i gang henover sommeren, ligesom vi skal have skabt en god dialog med bådelauget,” siger Hans Münter.

Publiceret: 07. Februar 2018 12:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt