Det er svært for almindelige mennesker at forstå, hvordan boligskatterne fungerer, og hvorfor det er nødvendigt at have dem. Illustration: Lars Andersen
Det er svært for almindelige mennesker at forstå, hvordan boligskatterne fungerer, og hvorfor det er nødvendigt at have dem. Illustration: Lars Andersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor elsker vi at hade boligskatten

Boligskatter har været elsket, hadet og misforstået, så længe de fleste kan huske. Men hvorfor egentlig? Og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige boligskattemodeller?

Af Kirsten Marie Juel Jensen
Bolius – Boligejernes Videncenter
FORSTÅ DIN BOLIGSKAT

Din boligskat består af to dele:
1. En ejendomsværdiskat, som du betaler til staten. Den beregnes på baggrund af værdien af din bolig/bygninger.
2. En grundskyld/ejendomsskat, du betaler til kommunen. Den beregnes på baggrund af værdien af din grund.
Begge skatter beregnes med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger (forventninger til, hvad din bolig og grund kan sælges til), som SKAT laver.

DANSKE BOLIGSKATTER I FORHOLD TIL ANDRE LANDE
Så mange procent af BNP betaler vi i samlede boligskatter i 2015
Storbritannien: 3,9
Frankrig: 3,8 
Belgien: 3,3
Italien: 2,7
Spanien; 2,0
Danmark: 1,8
Norge: 1,2
Finland: 1,2
Holland: 1,1
Sverige: 1,0
Tyskland: 0,9
Gennemsnit i OECD-landene: 1,8
Kilde: OECD

De fleste boligejere hader den. De fleste økonomer elsker den. Og de fleste politikere er bange for den: Boligskatten.

Med det seneste politiske forlig om nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2021, har emnet igen fået debat-tonen op i det skingre leje. Og hvis du synes, mediernes beregninger, politikernes forskellige argumenter for og imod at sænke eller hæve boligskatten har lydt som en genudsendelse, tager du ikke fejl. Boligskatten har altid givet anledning til ophedet diskussion.

“Boligskatten har i mange år være en af de skatter, der har lavest legitimitet. Som boligejer føler man, at éns bolig er et forbrugsgode, og det virker uretfærdigt, at man skal beskattes af noget, man selv har sparet sammen til og købt,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Økonomerne ser derimod boligen som et formuegode, fordi man sparer husleje ved at bo i ejerbolig, og derfor bør man betale skat af det, ligesom man gør af afkastet på andre investeringer. Det fortæller Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering, CBS.

Beregn selv din boligskat i 2021

Den bedste model

At boligejere vil betale så lidt skat som muligt, og at politikerne vil tækkes vælgerne, er logisk nok. Men hvad vil helt objektivt set være den bedste model og det mest optimale niveau for boligskatten? Det er der ikke noget entydigt svar på, lyder det fra eksperterne. Men alle er enige om, at boligskatten bør bevares.

“Hvis der ikke var nogen skat på boliger, ville vi få et overforbrug af boliger, hvilket set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil være uheldigt. Derudover er fordelen ved boligskat, at folk ikke kan skatteshoppe og flytte deres bolig til udlandet,” siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Og Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, supplerer:

“Pengene til investeringer i uddannelse og velfærd kommer ikke af sig selv i statskassen. Hvis vi ikke hentede penge ind på boliger, skulle vi brandbeskatte arbejde eller virksomheder, hvilket ville gå ud over beskæftigelse, vækst og investeringer,” siger han.

Hvordan man finder et rimeligt niveau, er dog ikke enkelt.

“Hvis Folketinget øger skatten på boliger, vil det påvirke folks forbrugsmønster. De eksisterende boligejere vil opleve et fald i rådighedsbeløbet og skrue ned for privatforbruget. Samtidig vil boligejerne opleve et fald i værdien af deres ejendom, da nye boligejere ikke har råd til at betale så mange penge for boligen på grund af de højere boligskatter,” forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Skruer man omvendt ned for boligskatten, skal pengene findes et andet sted. Og det er ikke småpenge. Boligskatterne leverer p.t. ca. 43 milliarder kr. årligt til statskassen.

Ud over niveauet for boligskatten er der også mange argumenter for og imod de forskellige modeller, man kan bygge boligskatten på.

“Jeg er først og fremmest tilhænger af simple systemer uden lange overgangsordninger. Lønmodtagere kan fyres fra deres job med få måneders varsel. Hvorfor skal husejere så kende deres skatter ud i al fremtid? Så jeg kan meget godt lide en ejendomsværdiskat bestemt af boligens nuværende vurdering, og at denne skat ændrer sig, i takt med at vurderingen af boligens handelspris ændrer sig. Og det samme med grundskatterne,” siger Michael Møller.

Også Curt Liliegreen mener, det er vigtigt, at boligskatten følger en boligs værdi, som det nye boligforlig lægger op til. Og han er glad for, at vi får et nyt ejendomsvurderingssystem med mere realistiske vurderinger.

Publiceret: 09. September 2017 14:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt