Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Den koldeste tid: Kyndelmisse slår sin knude

Den 2. februar fejrer vi Kyndelmisse, som digteren Steen Steensen Blicher skrev så smukt om i en kendt vintersang. Det markeres i flere kirker ved søndagens gudstjenester

Kyndelmisse betyder lys-messe eller lys-gudstjeneste. Begivenheden fejres i mange kirker, også i Syddjurs, som det fremgår af listen over kommende gudstjenester. Vi skal høre om lyset fra både det Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente, den enorme indvirkning lyset har på os mennesker, planter og dyr. Ligeledes for at markere og fejre Marias fremstilling  af Jesus i templet fyrre dage efter fødslen.

Førhen blev en kvinde anset for “uren” indtil 40 dage efter en fødsel – så 2. februar er det altså 40 dage siden vi fejrede jul og derved Jesu fødselsdag.

I Danmark var Kyndelmisse faktisk en helligdag indtil 1770.

Hos danske digtere optræder Kyndelmisse også i flere kendte vintersange. “Kyndelmisse slå sin knude”, synger vi i Blichers kendte sang 'Det er hvidt herude' fra 1838. Efter gammel tro skulle halvdelen af vinteren da være gået, men det er samtidig det koldeste tid på året. Derefter ankommer de forskellige trækfugle og varsler forårets komme.

forfrysninger af læsningen, mens naturmennesket og jægeren Blicher ikke kunne få nok af årstidernes gang.
forfrysninger af læsningen, mens naturmennesket og jægeren Blicher ikke kunne få nok af årstidernes gang.

Kjørmes Knud

“(...) og nu kom Kjørmes Knud”. Sådan digter Jeppe Aakjær i sin vintersang 'Sneflokke kommer vrimlende', som de fleste af os kan synge med på. Men hvem er dog denne ”Knud”?

Kjørmesknud er en bondejysk omskrivning af Kyndelmisse, hvor kjørmes betyder kyndelmisse, og knud betyder knude. Den 2. februar fejrede man altså vinterens knude, den såkaldte midvinter.

Kjørmesfesten var derfor dagen, hvor bondemanden skabte sig et overblik over det resterende forråd. Man skulle ikke have spist for meget, for der skulle være nok til, at både mennesker og dyr kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

Lyset er stærkest

Forhenværende præst ved Hvilsager og Lime Kirker, Lars Nymark, har måske smukkest udtrykt betydningen af kyndelmisse for vi mennesker:

”Vigtigst af alt synliggør kyndelmisse lyset som et symbol, der er tilgængeligt for alle midt i den mørke vinter, hvor vi længes efter lys og forår. Det er en grundlæggende symbolik med bred appel, for vi lever alle i spændingsfeltet mellem lys og mørke og kan indimellem være i tvivl om, hvad der er stærkest - lyset eller mørket? Her kommer evangeliet med et budskab, som vi mennesker ikke kan sige os selv, nemlig at lyset er stærkere end mørket.”

Lyset er symbol på Jesus Kristus og på guddommelighed. Lyset skinner i mørket, og uanset hvor tæt mørket er, kan det ikke kvæle lyset. Det er sådan Det Nye Testamente beskriver Jesus. Han er verdens lys, der lyser op for alle mennesker, som lever i mørket og dødens skygge.

Publiceret: 04. Februar 2018 06:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt