Tidligere sognepræst Ulla Morre Bidstrup kommer med sit bud på, hvem Folkekirken er til for, ved sogneaften i Tved Forsamlingshus
Tidligere sognepræst Ulla Morre Bidstrup kommer med sit bud på, hvem Folkekirken er til for, ved sogneaften i Tved Forsamlingshus
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Deltag i debatten: Hvem er folket, og hvordan er kirken til for folket?

Tidligere sognepræst i Thorsager-Bregnet, Ulla Morre Bidstrup, giver sit bud ved sogneaften i Tved

  • Den 1. januar 2017 var der 4.361.518 medlemmer af folkekirken. Det var 75,9 procent af de i alt 5.408.769 indbyggere i Danmark
  • Antallet af medlemmer folkekirken og antallet af indbyggere er opgjort pr. 1. januar 2017. Opgørelsen er lavet af Danmarks Statistik på grundlag af Det Centrale Personregister CPR, hvor der er en særlig markering ved de borgere, som er medlemmer af folkekirken
  • Danskere, der er bosat i udlandet, men som fortsat er medlemmer af folkekirken, indgår ikke i opgørelsen

Kilde: Kirkeministeriet

Hvem er Folkekirken til for?

Under denne overskrift indbyder menighedsrådene i Tved-Helgenæs-Vistoft pastorat til sogneaften i Tved Forsamlingshus tirsdag 30. januar.

Aftenens foredragsholder er uddannelses- og afdelingsleder, ph.d. Ulla Morre Bidstrup, der altid har æret meget optaget, hvordan folkekirken bærer sig konkret ad med at være for folket.

Hvad betyder 'folke' i folkekirken? Der findes så mange ord og begreber, der indledes med 'folke'? Men hvad betyder det, også for folkekirken? Både i fortid, nutid og fremtid.

“Et højaktuelt tema, ikke mindst i disse år, hvor både dåbs- og medlemstal i Folkekirken daler – og hvor ateistiske grupper i perioder fører sig mere kirkekritisk frem end tidligere,” som Jan Schmidt, mangeårig sognepræst på Mols bemærker det.

Kausalierne

Ulla Morre Bidstup havde sit første præsteembede i Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå pastorat ved Grenaa. Herefter var hun en årrække sognepræst i Thorsager-Bregnet.

Hun ser kirkelige handlinger (kausalierne) som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse som nogle af de allervigtigste kontaktpunkter mellem folk og kirke.

Denne kontakt skal folkekirken tage alvorligt og blive bedre til at udnytte, mener Ulla Morre Bidstrup. Det handlede hendes ph.d.-afhandling om, som hun forsvarede hun med glans i december 2011.

Sogneaften begynder klokken 19.30. Det er gratis at deltage, men kaffen koster 40 kroner.

Publiceret: 28. Januar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt