"Lige nu lever vi i stærke forandringstider – hvor vores samfundsstrukturer bliver testet til det yderste – det hele med baggrund i det økonomiske kollaps som ramte verden i 2008 – og heraf følgende slukne statskasser.!
I min verden kan man ikke længere kalde det en økonomisk krise – snarere en ”ny virkelighed ” – som også giver naturlig anledning til at evaluere måden vi samfundsmæssigt har organiseret os på - har vi de rette balancer i tingene?
Tiden, hvor vi havde en både kapitalistisk og socialistisk verden, eksisterer ikke mere – den kapitalistiske model er fremherskende og praktiseres i forskellige udgaver over den ganske verden – ligesom stort set hele verden er blevet et marked.
Denne models succes balancerer i høj grad på balancen mellem initiativ, profit og konkurrenceevne på den ene side, og offentlig styring og beskatning på den anden side.
Det er her vore dages politiske kampe virkelig foregår – altså hvor megen profit, eksport og frit initiativ er passende – for at samfundets kasser kan opkræve tilstrækkelige skatter til at holde vores samfund kørende, med den velfærd som vi kender i dag.
Her er det vigtigt at huske – at velfærden ikke er en selvfølge – den kan være flygtig hvis ikke vi formår at skabe den rigtige balance mellem indtjening og beskatning.
Her er det for mig ganske klart, at samfundsambitionerne formuleret i de gode tider frem til kollapset i 2008 – bør revurderes og tilpasses til det ” samfundsbukserne ” kan holde til.
Vi har i dag et samfund, hvor både den offentlige forsørgelse, regulering og styring har nået et niveau hvor man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om ikke det næsten er grundlovstridigt.
Den nuværende plan- og miljølovgivning er et tydeligt eksempel på en overregulering der stopper både fornuftig udvikling og erhvervsvækst – og det bør ændres til noget langt mere flexibelt.
Er EU blevet en alt for stor selvsupplerende regelmaskine, hvor urimelige store skattefrie lønninger, til alt for mange ansatte, er driveren for at EU kun bliver større – eller er det stadig de markedsmæssige og forsyningsmæssige aspekter der er drivkraften ?
Jeg synes det er helt relevant at stille spørgsmålstegn ved - hvad vi laver i samme båd som nogen sydeuropæiske lande – som gang på gang i mange sammenhænge har vist at de ikke føler samme forpligtigelse ift. indgåede aftaler som vi nordeuropæere gør.
Jeg tror, vi skal gøre meget for at holde sammen på EU – men det skal være i en forpligtigende enhed som handelsmæssigt kan matche de andre verdensdele – ellers holder det ikke – ingen ønsker at hænge på andres gæld – hvis man da har et valg !
Efter de seneste års gældskaos i EU-området – som vi vel ikke helt forstår – har EU også en enorm opgave med at gøre sig nærværende – hvis EU skal overleve på den lange bane.
Desværre har vi i Europa ladet os besnære af teorierne om vi alle skal leve af viden – det er nu åbenlyst at når produktionen forsvinder – så følger viden efter – så her skal vi også revurdere og i gang med at tænke dels på, hvorledes vi får noget produktion tilbagesourcet – men i høj grad også på hvorledes vi udbygger de stærke tilbageværende produktioner vi har i både Danmark og Europa.
Et håndgribeligt eksempel på en overgjort ambition i Danmark er hele ” Grøn vækst-pakken ” – som er udtænkt af den tidligere regering i de gode tider.
Udmøntningen efter oplæg fra embedsapparatet viser sig nu at være lige nøjagtig så væksthæmmende og negativt for landbruget og dets følgeindustrier ( koster nok et par tusind arbejdspladser ) – at man må tage sig til hovedet over den mangel på forståelse for indtjening i alle led – som folketinget her har udvist.
Den bagvedliggende politiske holdning for dette er jo – at lidt manglende arbejdspladser i fødevareklyngen er lige meget – idet de så rigeligt kommer igen i den ” grønne sektor ” når bare ambitionerne er store nok.
Det holder ikke – ingen statskasser har pt. råd til grønne ambitioner i det omfang.
Dernæst bør det ikke være arbejdspladser i den ene eller den anden sektor, det bør være et spørgsmål om at bevare og vækste arbejdspladser i alle eksporterende sektorer.
I vores nabolande Tyskland og Sverige har man en noget mere pragmatisk og vækstorienteret holdning til disse spørgsmål som vi kunne lære en hel del af.
Er dette et eksempel billedet af et nationalt embedsapparat – uden synderlig forbindelse til virkeligheden - der er blevet så stort og stærkt, at det overstyrer demokratiet ?
Ja – synes jeg i nogen grad – hverken Per eller Poul ude i virkeligheden kan se fornuften i , man politisk forhindrer vækst i et erhverv som betyder så meget for vores samfundsøkonomi – gennem den eksport som er livsvigtig for velfærdsdanmark.
Med disse synspunkter – lægger jeg heller ikke skjul på at jeg ved flere lejligheder har været skuffet over Venstres manglende erkendelse af ansvaret for en for stor offentlig forsørgelse, samt manglende erkendelse af behovet for at revurdere nogen af de ambitioner som nu viser sig at være hæmmende for både vækst og eksport.
Man opnår i min verden mere respekt for at erkende og rette fejl – end man gør ved at fornægte fejl."
Publiceret: 14. Juni 2012 12:41