Jan Kjær Madsen: Foto: Tommy Loberg Jøns
Jan Kjær Madsen: Foto: Tommy Loberg Jøns
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Syddjurs Spildevand - derfor stemmer kun ejerne, Ole Kragelund

Af Jan Kjær Madsen (B), Syddjurs Byråd, formand for Syddjurs Spildevand A/S:

"Kære Ole Kragelund 

Tak for din henvendelse, og interesse for valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i Syddjurs Spildevand A/S. 

Læs også: Debat Syddjurs: Giv os boliglejere stemmeret til Syddjurs Spildevand A/S

Valgregulativet er udarbejdet af et advokatfirma for at sikre at Syddjurs Spildevand A/S overholder den gældende lovgivning på området.

Det er bekendtgørelse nr. 722 af 16. juni 2012 ”Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber” der danner grundlaget for afholdelse af valget. 

Da den juridiske forpligtigelse i forbindelse med vandafledning er mellem ejeren af en ejendom og selskabet, er det derfor ejeren af en ejendom der kan stemme. Selskabet har ingen kendskab til lejere og forholdet mellem lejere og ejere. Selskabet har derfor ikke mulighed for at sikre at det er den ”rigtige” lejer der stemmer for den pågældende lejebolig. Så derfor er det ejeren af en ejendom der har stemmeretten. 

Om der er lignende selskaber hvor det er lejeren der har stemmeretten ved jeg ikke. Men jeg vil gerne benytte din henvendelse til at tage en dialog om emnet. Det er dog helt sikkert ikke muligt at ændre noget i forbindelse med den igangværende valghandling. 

Venlig hilsen

Jan Kjær Madsen

Bestyrelsesformand Syddjurs Spildevand A/S

Byrådsmedlem (B) - Syddjurs Kommune, Byrådet"

Publiceret: 15. Marts 2018 08:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet