Kort fra Mostrup over mulig ny vejforbindelse efter forlængelse af vejen Slotsparken ned til Grenåvej ca. overfor Rønde Vandrehjem
Kort fra Mostrup over mulig ny vejforbindelse efter forlængelse af vejen Slotsparken ned til Grenåvej ca. overfor Rønde Vandrehjem
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Omfartsvej ved Rønde del 3 - nord, syd eller midt?

Af Peter Krog-Meyer, Rønde:

"Opfølgning på tidligere indlæg på nettet og i aviserne om omfartsvej ved Rønde.

Læs også: Debat Syddjurs: 5 gode grunde til en ny omfartsvej syd om Rønde

Debat Syddjurs: 5 gode grunde til en ny omfartsvej syd om Rønde, afsnit 2

Spørgsmål til politikerne på Rønde Distriktsråds møde 23. marts i Rønde Idrætscenter: 

Jeg spurgte de 8 politikere i panelet, hvad deres holdning var med hensyn til en nordlig eller sydlig omfartsvej om Rønde. Baggrunden for spørgsmålet var:

1: Trafikken gennem Rønde er nu på niveau med trafikken, da man åbnede motortrafikvejen i 1987

2: Hvis det nye besøgscenter etableres ved Kalø Slotsruin, er erfaringerne fra tilsvarende projekter, at trafikken der vil forøges med 20-30 procent

3: Bliver der intet gjort, vil man prisgive Rønde, og alle vil blive tabere dvs. både borgerne, pendlerne, turisterne og ikke mindst de handlende.  

Svarerne fra politikerne var noget luftige: En mente, at vi i fremtiden får førerløse biler, så der bliver ikke behov for nye veje, da man så kan køre meget tættere. En mente, at hjælp til at finde vej (nudging) ville kunne lede bilerne udenom Rønde hvis de fx skulle til Mols eller det planlagte nye besøgscenter ved Kalø Slotsruin.

Der blev også talt om at lave en linjeføring øst om Kalø Hovedgård og ned til Mols eller at udbygge Forpagtervejen, eller ingenting gøre. Kun Per Zeidler, som en af de to fra politikerpanelet der bor i Rønde, kunne anerkende behovet.  

Rønde Distriktsråd har skrevet følgende til kommunen:

Kommuneplan 2016 har vi også været inde og se på og kommentere … vi håber kommunen på sigt vil ændre infrastrukturen, så der bliver en vejforbindelse fra Flintebakken via den nye rundkørsel (på Smouenvej) til Skrejrup. Det vil forbedre Røndes infrastruktur væsentligt… ”.

Spørgsmålet er så om der i virkeligheden er mere behov for og ønsker om en bedre forbindelse til Flintebakken og derved motortrafikvejens ramper mellem Kalø og Rostved? Det vil sige en nemmere vej fra Rønde til og fra motortrafikvejen?

Lokal aflastningsvej midt i:                                                                                                                                    

Hvis man vil forbedre trafikforbindelsen gennem Rønde udenom flaskehalsen, som er strækningen fra lyskrydset ved Molsvej og ned til krydset ved Rønne Allé, er der en tredje mulighed: Man kan anvende vejen Slotsparken og forlænge den de godt 100 meter ned til Grenåvej cirka overfor Rønde Vandrehjem. Der kunne den fx udmunde i en rundkørsel. Jeg har tidligere foreslået denne linjeføring i den daværende Rønde Kommunes sidste kommuneplan.

Jeg talte med en vejingeniør som oplyste, at netop vejen Slotsparken er udformet med den rette fundering til at kunne bære øget trafik. Herved ville der blive nem adgang til motortrafikvejen ved Flintebakken, netop som anført af Rønde Distriktsråd.

Flaskehalsen i Rønde:                                                                                                                                             

Da man for over 10 år siden byggede busholdepladsen og boligejendommene, der indsnævrede man Frederiks Allé. Siden da har omkørselsforholdene, hvis man vil undgå Hovedgaden, været forringet. Det var ikke den mest hensigtsmæssige løsning for Røndes trafikproblemer. Jeg forudser desværre allerede katastrofale trafikforhold, når Hovedgaden graves op de kommende år i forbindelse med vandsepareringsprojektet. En forlængelse af vejen Slotsparken ned til Grenåvej ville kunne afhjælpe på trafikproblemerne. Det er trods alt et lille og overkommeligt vejprojekt. "

Publiceret: 08. April 2017 23:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere