Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Hvordan sikrer vi det sårbare miljø på Djursland?

Af Thøger Pauli, Kolindsunds Venner:

“På et velbesøgt møde her til aften (mandag, red.) på Kalø Højskole, blev debatteret af et panel bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Landbrug & fødevarer og Djurslands Landboforening uden at man dog nåede til enighed om, hvordan spørgsmålet skal løses. Her stillede Kolindsunds Venner følgende spørgsmål til panelet:

”Vi må nøje undersøge, hvad det betyder at gendanne Kolindsund og hvad der vil ske, hvis vi ikke gør det.

Hvis vi IKKE gendanner Kolindsund, vil det betyde yderligere miljøbelastning på naturen. Alene til bortpumpning af vand bruger pumpestationerne omkring 1,5 mio. kwh strøm årligt, og idet pumpelauget har en aftale om at modtage strømmen til favørpris, og landmændene kan trække udgifterne fra på deres driftregnskab, så er det i realiteten os andre, der betaler gildet.

Herudover kommer energi og arbejde med grødeskæring i afvandingskanalerne og vedligeholdelse af kanaler og pumpestationer. Idet randzoner omkring vandløb og ved afvandingsgrøfterne er ophævet, så er miljøbelastningen i Kolindsund særlig stor. Gødning og gift pumpes op i kanalerne og driver ud i Kattegat gennem Grenaaen. Jorden sætter sig med omkring 2 cm om året eller 2 meter pr 100 år, fordi det at pumpe vand væk fra et så stort område skaber en unaturlig balance. Næringsstoffer og salte trækkes op fra undergrunden og vil på sigt gøre jorden ringere at dyrke – og der er fare for at vandboringer på Djursland bliver forurenet ved denne ubalance.

Hvis vi derimod gendanner Kolindsund som 25 km2 sø som Danmarkshistoriens største genopretningsprojekt, vil vi opleve en turistmæssig invasion af dimensioner til de i forvejen mange herligheder, vi kan fremvise på Djursland. Sammenligner vi med Filsø i Vestjylland, som er genoprettet for et par år siden som 8 km2 sø (kun en trediedel af hvad Kolindsund vil blive), så er Filsø i dag den største turistattraktion i området, og der meldes om op mod 100.000 besøgende hvert år.

Et gendannet Kolindsund vil udover turisterne kunne tiltrække mange nye borgere til kommunerne på Djursland, og dem der lige nu bor langs kanten af Kolindsund vil ifølge ejendomsmæglere få fordoblet deres ejendomsværdi. Det er mere hot at have udsigt til en sø end en kornmark. - Der vil skabes mange nye arbejdspladser og etableres skatteindtægter, så udgifterne til gendannelsen vil hurtigt blive betalt. For biodiversiteten vil det også blive en gevinst. I en konventionel dyrket kornmark er biodiversiteten omkring 1, mens den i en sø er mange gange større.”

Når talen bliver om at klimasikre Grenaa mod oversvømmelser, så vil gendannelsen af Kolindsund ligeledes blive en meget attraktiv medspiller.

Så der er ikke så meget at betænke sig på. Der ligger mange indlysende fordele og venter, så det kan ikke gå hurtigt nok med at vi sætter os ned og undersøger sagen til bunds.

Vi kan jo også bare sætte os ned og vente på at det sker af sig selv grundet havstigning og stormflod, men det er bedre at komme katastrofen i forkøbet.”

Publiceret: 07. Marts 2017 10:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt