Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Eigil Holm Nielsens ikke helt neutrale glædesforventninger

Af Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel:

"Nu ved vi så ikke, om det er SF's holdning, der gi's udtryk for, for så vil jeg godt nok mene, at det er højst mærkværdigt, at 'interne' kasserere og andet godtfolk i partiledelserne på nuværende tidspunkt buser ud med meninger om det stærkt kritiserede velkomstcenter.

Og nu her, hvor byrådsmedlemmerne skal vurdere for og imod, er det vel højst upassende.

Læs også: Debat Syddjurs: Jeg glæder mig til det nye velkomstcenter

Kritikken går ikke på for og imod et center, men den gennemtrumfede beslutning om en placering netop 'i vandkanten' og på fredet og Natura 2000-område.

Er alle indvendinger fløjtet forbi en Eigil Holm Nielsen, og som vi ser, en Vilfred Friborg Hansen, der heller ikke tidligere kunne dy sig for en skamrosen før tid.

Utroligt som EHN's afgørende tanker kredser om ”en is” til ham og børnebørnene efter turen til ruinen og som altafgørende for accepten.

Lidt kvalitetsmæssigt, som da en Flemming Nygaard og børnebørn svømmede over i usigelig glæde over den gyselige metaltrappe, der helt ødelægger ens historiske oplevelse der.

Eigil Holm er åbenbart slet ikke fulgt med i debatten, hvor han og børnebørnene blev oplyst om, at isen mm. så sandelig havde kunnet erhvervedes allerede for snart små ti år siden, hvis ikke Naturstyrelsen og Nationalparken havde indgået en skammelig studehandel om, at nuværende forpagter blev nægtet isolering - selv da han tilbød at betale de mange hundrede tusind kroner af egen lomme, fordi …

Ja gæt selv.

Men den altid pengefattige Naturstyrelsen fik da pludseligt og mærkværdigt efterfølgende 100 000 kr. af Nationalparken til en hovsamodernisering af p-pladsarealet. Og det til trods for, at pengene er smidt ud af vinduet, for så snart velkomstcentret er etableret der, skal arealet retableres.

Så Eigil Holm Nielsen: Find nu sordinen frem, selv om et af jeres (SF's) byrådsmedlemmer er meget engageret i 'parken' og da heller ikke kunne dy sig for på byrådsmøde at skamrose og samtidigt nedgøre det allerede etablerede. – Er der nogen, der tænker ”ikke neutral pr-indblanding”? – Så er det vel den rette benævnelse." 

Publiceret: 31. Marts 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere