Mads Nikolajsen (SF). Arkivfoto
Mads Nikolajsen (SF). Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: SF-visioner midt i trafikken

Af Mads Nikolajsen (SF), medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse og Midttrafiks bestyrelse:

Skrevet på vegne af SFs hidtidige og kommende medlemmer af Midttrafiks repræsentantskab:

  • Hans Okholm, Silkeborg, Kirstine Bille, Syddjurs, Claus Leick, Skanderborg, Jan Ravn Christensen, Aarhus, Anders Bøge, Skive, Torsten Sonne Petersen, Hedensted, Mads Nikolajsen, Norddjurs.

“18. januar startede Midttrafiks nye repræsentantskab af folkevalgte fra hver kommune og valgte medlemmer til trafikselskabets nye bestyrelse. I alt 9 lokalpolitikere, 2 fra regionen, 1 fra Aarhus og 6 fra øvrige kommuner. Midttrafik leverer den kollektive trafik i Midtjylland, som hver kommuner og Region Midtjylland bestiller og betaler.

SF prioriterer den kollektive trafik højt. Vi går ind i arbejdet i Midttrafik for en markant styrkelse af den kollektive trafik. Vi vil at selskabet forvandles fra trafikselskab til mobilitets-selskab. Som sammen med kommuner, region og borgere udvikler nye måder at være mobil på:

  • Hvor det handler om at komme bedst og bæredygtigt fra sted til sted. Med bus, bil (ejebil/delebil) og bane og cykel, eller en kombination. 
  • Hvor transport, miljø og sund livsstil tænkes ind i hver lokalplan og hvert trafikknudepunkt i Midtjylland. 
  • Hvor demokratiet udvides via borgerværksteder og inddragelse af “mobilister” i tidlig planlægning - ikke bare i afsluttende høringer. - Hvor det fortsat gælder om at være Danmarks bedste m.h.t. stabil drift.

Midttrafik og ”mobilisterne” har erfaringer, som fortjener at drives videre:

  • Skolebuselever fra Spjald i Vestjylland foreslog og fik internet i alle Midttrafiks busser,
  • Buschauffører har løst ”gordiske knuder” i busomlægninger i Aarhus og andre byer,
  • Blinde og svagt-gående er Midttrafiks rådgivere i indretning af bus, terminal og bane, 
  • Kommuner investerer i vedvarende energi til klimavenlige busser,
  • Borger- og brugerinddragelse via “Djurslands Mobilitetsplan” i samarbejde mellem kommunerne, regionen og Midttrafik. 

SF kommer med vores program: ”Mobilitet i Midtjylland” og med erfaringer fra Hedensteds mobilitets-udvalg, fra letbanesamarbejdet i Aarhus, Odder, Favrskov, Djursland og fra klimaprojekter.

Vi ønsker at styrke repræsentantskabet som et samarbejdsforum mellem alle kommuner og regionen. Midttrafik ledes af folkevalgte og skal være en aktør landspolitisk aktør for bedre og billigere kollektiv trafik.

Vi finder masser af visioner, der kan foldes ud, f.eks. i lokalsamarbejde i Salling, busfornyelse i Herning og København, flexforsøg i Skanderborg og i Nordjyllands Trafikselskab, letbane i Bergen, Karlsruhe, Mullhouse og ved grønne omlægninger af afgifter på transport.

Den nuværende regering bruger bremsen overfor kollektiv trafik og speeder på bilisme. Den skaber øget trængsel. Det forringer for folk og erhverv. Men det kan ikke forhindre jysk nytænkning og udvikling af kollektiv trafik og fælles mobilitet. Den skal styrkes både i Midtjyllands landdistrikter, i byerne og i Aarhus-området med Danmarks første letbanenet.

SF går ind i repræsentantskab, bestyrelse og formandskab for, at ”mobilitetsselskabet Midttrafik” skal stå for den bæredygtige udvikling."

Publiceret: 24. Januar 2018 14:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt