Torben Jakobsen, formand for LO Djursland
Torben Jakobsen, formand for LO Djursland
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Opråb til lokalpolitikere på Djursland - sig nej til omprioriteringsbidrag

Af Torben Jakobsen, formand for LO Djursland og Thor Jensen, formand for FTF Midtjylland:

 

"Regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag er et andet ord for besparelser, som også på Djursland vil ramme både de borgere, der har brug for velfærdsydelser samt de kommunalt ansatte.

Men også politikerne i Nord- og Syddjurs Byråd kommer i klemme. I de kommende år risikerer de at slide sig selv op, når de skal igennem nye besparelser og samtidig forsøge at give indtryk af, at det kan klares uden for alvor at forringe velfærden. Konsekvensen kan meget vel blive, at byrådspolitikerne lægger sig ud med både borgere og ansatte for at indfri regeringens krav

Vi skal derfor opfordre Nord- og Syddjurs Byråd til at slutte sig til rækken af kommuner, som ikke vil bidrage til regeringens såkaldte omprioriteringer.

Byrådene må desuden opfordre KL til at sige nej til en ny økonomiaftale med regeringen, hvis aftalen indeholder omprioriteringsbidraget eller tilsvarende store besparelser. Uden en aftale bliver det nemlig meget svært for finansministeren at komme igennem med nedskæringerne i Folketingets finansudvalg.

Nord- og Syddjurs Byråd bør også opfordre Kommunernes Landsforening, KL, til at sige fra."

Publiceret: 05. Marts 2016 08:46
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere