Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Vi savner politisk forståelse for konsekvenserne af ny udstykning i Auning

Af grundejerforeningerne på Østervangs Allé og borgergruppen, Auning:

"Vi har mødt et manglende samarbejde med forvaltningen, og Miljø- og Teknikudvalget, da samtlige høringssvar indsendt til sagen er afvist. Vi har tidligere inviteret til dialog, været i dialog med udstykker, i dialog med forvaltningen, i dialog med enkelte politikere i Miljø- og Teknikudvalget i håb om at de ville tage vores bekymringer med. Dog uden resultat. 

I høringsperioden indgår et høringssvar fra Vejdirektoratet, som sætter sagen i en helt ny situation. Vejdirektoratet kan umiddelbart ikke godkende den permanente vejføring der lægges op til, hvorfor vi frygter, at den midlertidige vejadgang gennem vores område bliver for bestandigt.

Hele lokalplanen er bundet op på, at Norddjurs kommune ville lave en ny og permanent vejadgang, når 40 procent af området er bebygget. Der er pt. reserveret 40 procent af udstykningerne i pågældende område, hvorfor vejadgangen bør være klar så snart de starter byggeriet. Men Vejdirektoratet har nærmest lukket den mulighed allerede nu, hvorfor vi ønsker, at de udsætter godkendelsen af lokalplanen til der er bevilliget de 6,9 mio. kroner den nye vej koster, og kommunen har godkendelse på dens vejføring. 

Det er efterfølgende behandlet i Miljø- og Teknikudvalget som har godkendt lokalplanen til trods for ovenstående. 

Som punkt to lægges der op til at fjerne en yndet sti som binder Auning C sammen med Løvenholmskoven og som er meget befærdet. Det stiller vi os uforstående overfor. 

Vi henviser til punkt 27 på Økonomiudvalgets dagsorden til udvalgsmøde tirsdag d. 7. marts og til sidste behandling i Kommunalbestyrelsen tirsdag d. 14. marts. 

http://polweb.norddjurs.dk/open/Økonomiudvalget%20(Åben)/2017/07-03-2017/Dagsorden%20(Åben)/ØK-07-03-2017%20-%2000%20Dagsorden%20med%20bilag.pdf 

Vi er selvfølgelig til rådighed for uddybende spørgsmål, men påpeger at vi står frem som en samlet flok."

Publiceret: 07. Marts 2017 19:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt